Ny gyser får creepy titel: Trine Dyrholm er danmarkshistoriens største seriemorder

"Et eventyr om en grusom sandhed"
Psykosia
(© Psykosia / Beo Starling)

I maj sidste år kunne vi skrive, at en film om Dagmar Overbye - danmarkshistoriens største seriemorder - var på vej med Trine Dyrholm i rollen.

Nu har filmen fået en officel titlel: Pigen med nålen.

I samme ombæring kan Variety skrive, at det tyske filmselskab The Match Factory har sikret sig rettighederne.

'Pigen med nålen' bygger på den sande historie om Dagmar Overby, der i 1918 foretog såkaldte "arrangerede adoptioner" af uønskede babyer.

Historien fokuserer dog på Karoline (Vic Carmen Sonne), en fattig ung kvinde, der arbejder på en fabrik og tilsyneladende har mistet sin mand i Første Verdenskrig.

LÆS OGSÅ: 24 danske film du kan glæde dig til i 2024

Karoline bliver gravid med fabriksejerens søn, hvilket i samtiden langt fra er acceptabelt. Værre bliver det, da Karolines mand til hendes store overraskelse vender tilbage i live. Resultatet bliver en forfejlet abort i de kommunale bade.

Men så møder hun Dagmar Overby (Trine Dyrholm).

Dagmar tilbyder hende en arrangeret adoption af hendes baby, men da hun ikke kan betale, indvilliger hun i at arbejde for Dagmar i hendes butik. Snart viser det sig, at Dagmars løsning på uønskede børn hele tiden har været at slå dem ihjel.

Det svensk-polske stortalent Magnus von Horn står bag filmprojektet, som er udviklet med det danske produktionsselskab Creative Alliance med producer Malene Blenkov i spidsen.

'Pigen med nålen' er blevet omtalt som "et eventyr om en grusom sandhed" i sort/hvid, der blander genrer som kostumedrama og gys.

Den virkelige Dagmar Overby beskrives af DR som danmarkshistoriens største seriemorder - og i virkeligheden blev hun dømt for at have myrdet otte spædbørn.

Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne spillede også sammen i filmen Psykosia, der fandt sted på et psykiatrisk hospital.

De første klip fra filmen vil blive offentliggjort på Göteborg Filmfestival, der løber af stablen fra 31. januar til 2. februar.

'Pigen med nålen' har endnu ikke en dansk premieredato.