Prisvindende instruktør om igen at arbejde med danskere: "Det er fantastisk"

Vi har talt med Teona Strugar Mitevska om sin nye film 'Mother'

Den anerkendte makedonske instruktør Teona Strugar Mitevska er klar med sin første engelsksprogede spillefilm Mother, hvor man finder den svenske stjerne Noomi Rapace i hovedrollen. En skuespiller vi bl.a. kender fra den svenske Millennium-trilogi Mænd der hader kvinder, Luftkastellet der blev sprængt og Pigen der legede med ilden samt Lamb.

Filmen skildrer syv skæbnesvangre dage i nonnen Teresas liv i 1948. Dage, hvor hun venter på pavens mulige tilladelse til at forlade Loreto-søstrenes kloster i Indien og grundlægge sit eget for at forfølge drømmen om at gøre en endnu større forskel.

Instruktøren beskriver filmen som et nært portræt af mennesket bag myten - om Moder Teresa, inden hun blev den verdensberømte nonne, vi kender i dag.

En kvinde på blot 152 centimeter, der ifølge instruktør Mitevska rummede en sjælden blanding af frækhed, styrke og skrøbelighed.

Ideen til filmen opstod for 18 år siden, da Mitevska lavede dokumentaren 'Teresa and I'. Her interviewede hun en række nonner, der havde kendt Moder Teresa personligt - og allerede dengang opstod både en forelskelse i og en fascination af kvinden bag myten.

Mitevska har tidligere stået bag de prisvindende dramaer Gud eksisterer, hendes navn er Petrunya og Et strejf af lykke.

Netop sidstnævnte lavede hun sammen med lyddesigner Peter Albrechtsen og Kristoffer Salting samt klipper Per K. Kirkegaard - en dansk trio, hun har taget med på sin nye film, og som hun beskriver som "sin familie".

Vi mødte Mitevska i Danmark, hvor vi bl.a. talte om, hvad der inspirerer hende ved den danske filmbranche - og hvilken oplevelse hun håber, at filmen giver publikum.

Det særlige ved dansk film

Mitevska har i sit portræt af Moder Teresa ønsket at lege med grænserne for, hvordan man overhovedet kan lave en film om en helgen. Og her har hun fundet noget særligt i sit samarbejde med danske filmfolk:

- Der er så mange film i dag, der rykker grænserne, og det er meget vigtigt - ikke at lade sig binde af bestemte regler. Det finder jeg her hos mine danske samarbejdspartnere; også hos Maria [Møller Christoffersen, red.], min co-producer.

Hun beskriver det danske filmmiljø som båret af en særlig kunstnerisk grådighed og eksperimentel tilgang:

- Det er mennesker, der er sultne, sultne, sultne og som kaster sig fuldt ud over idéen om at genbesøge formen, udvide den filmiske form, gå længere, udforske - og det er fantastisk.

- For mig er det dér, kunsten er. Og det har jeg med mit danske hold. Det er virkelig smukt.

Men det handler ikke om at smide alle reglerne overbord. Men kende dem godt nok til at vide, hvordan man udfordrer dem:

- Selvfølgelig skal man kende reglerne. Man skal kende kunsthistorien. Man skal kende dem rigtig godt for at kunne udvide vores forståelse. For det vi leverer med filmen - vi går ind under huden på publikum. Vi leverer sansning og oplevelse.

- Den levende klipning skaber den levende organisme - og så er det lyden, der pumper livet ind i den, fortæller hun.

En film om at acceptere hvem man er

Men udover håndværket og det danske samarbejde har Mitevska også et meget personligt håb om, hvad publikum tager med sig fra biografen. Da vi spørger hende, er hun ikke i tvivl:

- Jeg håber, filmen giver dig friheden til at acceptere og være den, du er - uanset om du er mand eller kvinde.

Instruktøren fortæller, at Moder Teresa skabte sin egen frihed i omgivelser fulde af restriktioner:

- Moder Teresa skabte frihed for sig selv og for sit syn på verden inden for en meget patriarkalsk struktur, som den katolske kirke er. Hun var, tro det eller lad være, meget fri på den tid.

Ifølge instruktøren handler hele filmen om at acceptere sig selv - og om at afdække nye sider af den ikoniske kvinde:

- Vi rekonstruerer på en måde myten om en historisk person - en kvinde, der er fuldstændig uden undskyldninger. Og det kan være forløsende for enhver.

At være uden undskyldninger handler ifølge Mitevska netop om selvaccept:

- Først når du har accepteret dig selv, kan du stræbe efter at blive et bedre menneske.

'Mother' kan lige nu ses i biografer landet over.