'Saw 11' er på vej: Producer afslører nu filmens præmis

Den nye film får premiere næste år
'SAW X'
(© 'SAW X' / Lionsgate)

Bemærk: Artiklen indeholder spoilers for 'Saw X'.

En af de postive overraskelser i 2023 var gyserfilmen Saw X. Hvor tit er det, at man i den 10. film i en franchise leverer en af de bedste kapitler?

Det var ikke desto mindre tilfældet med 'Saw X', der for første gang i gyserfranchisens historie modtog flotte anmeldelser fra kritikerne, ligesom at publikum også strømmede ind. Faktisk endte den nye film med at indtjene over 100 millioner dollars på verdensplan.

Det betyder selvfølgelig, at en ny og 11. film er på vej. Saw XI er bekræftet med en premieredato allerede næste år. Men andre informationer om filmen er blevet holdt skjult. Indtil nu.

Rent kronologisk udspillede 'Saw X' sig mellem 'Saw 1' og 'Saw 2', hvilket blandt andet betød, at der var mulighed for at have John Kramer aka seriemorderen Jigsaw med igen - der ellers døde i den tredje film.

Men hvad bliver udgangspunktet for 'Saw 11'? Fortsætter man tilbage i tiden, eller rykker man frem til "nutiden"? Fortsætter man efter 'Saw 3D'? Eller fortsætter man i spin-off-universet fra 2021 med Spiral, der fulgte en copycat-Jigsaw mange år efter seriemorderens død?

Det får vi nu svar på fra Saw-producerne Mark Burg og Oren Koules, som har været styrmænd på gyserfilmene fra begyndelsen.

I et interview med SFX Magazine udtaler Oren Koules:

- Cecilia er stadig i live, siger produceren med henblik på John Kramers hovedantagonist i 'Saw X'.

- Og Tobin og Shawnee er stadig i et fremmed land. Så for mig, vil det være det naturlige sted at fortsætte i hvert fald den næste film.

Her henviser Saw-bagmanden til Tobin Bell og Shawnee Smith, der spiller hhv. John Kramer og hans protege Amanda, som i slutningen af 'Saw X' er placeret i Mexico.

Det ville give mening at afslutte historien fra 'Saw X', hvor vi så Jigsaw gå imod sin måske hidtil mest usympatiske skurk, Cecilie, der udgav sig for at være en læge, der havde mirakelkuren mod uhelbredelig kræft.

Dermed må vi altså antage, at 'Saw XI' vil være en direkte efterfølger til 'Saw X' og formentlig igen er sat mellem 'Saw 1' og 'Saw 2'.

Men hvad er så chancerne for 'Spiral 2'? Det svarer producer Mark Burg på.

- Måske en dag, vi vender tilbage og laver en fortsættelse. Chris Rock ville elske at lave en mere, men vores fokus, fordi 'Saw X' har været en succes og fået så god respons, er 'Saw 11', udtaler Mark Burg.

Det lyder altså til, at fans som har forhåbninger om at se en fortsættelse til 'Spiral', skal sætte deres forventningerne ned.

Mon ikke andre gamle kendinge vil dukke op i 'Saw XI'? Post-credit scenen i 'Saw X' lagde i hvert fald op til, at detective Mark Hoffman igen ville hjælpe Jigsaw.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at 'Saw XI' skal skrives af nye forfattere. Josh Stolberg og Pete Goldfinger, som har forfattet de seneste tre film i serien, herunder 'Saw X', har meldt ud, at de springer den næste film over.

'Saw XI' får biografpremiere den 26. september 2024.