Se den første episke trailer: Joaquin Phoenix spiller Napoleon i ny storfilm
Den historiske storfilm Napoleon har Oscar-vindende Joaquin Phoenix i titelrollen som franskmændenes kejser Napoleon Bonaparte, der både erobrede og regerede store dele af det vestlige og centrale Europa.
Filmen instrueres af den legendariske filmskaber Ridley Scott - og det er således også en genforening mellem instruktøren og netop Joaquin Phoenix.
Se den første trailer til 'Napoleon' nederst i artiklen.
Sidst Ridley Scott og Joaquin Phoenix arbejdede sammen var på en anden historisk storfilm, nemlig den femdobbelte Oscar-vinder Gladiator fra 2000.
Den succesfulde storfilm sikrede endda skuespilleren en Oscar-nominering. Mon ikke det også kommer til at gælde for hans præstation i 'Napoleon'?
På rollelisten finder man videre bl.a. også Vanessa Kirby, Ludivine Sagnier, Ben Miles og Tahar Rahim.