Mission: Impossible – The Final Reckoning
Foto: UIP / Mission: Impossible - The Final Reckoning

Se den første trailer til 'Mission: Impossible 8': Tom Cruise løber igen for livet!

Se også den første plakat for filmen

Okay, det her ser vildt ud!

Den første trailer for Mission: Impossible - The Final Reckoning - tidligere kendt som 'Mission: Impossible - Dead Reckoning Part Two' - er nemlig offentliggjort.

Se den første trailer for 'Mission: Impossible - The Final Reckoning' nederst i artiklen.

Der er fuld fart på både en løbende Tom Cruise, halsbrækkende flyveture og store eksplosioner. Som det bør være. Vi får endda også et kig tilbage på den første film i franchisen fra 1996.

Udover at Tom Cruise naturligvis er tilbage i sin ikoniske rolle som den dødsfornægtende agent Ethan Hunt, vender bl.a. også Simon Pegg, Ving Rhames og Vanessa Kirby tilbage i deres respektive roller som Benji, Luther og The White Widow.

Vi fik den seneste film i franchisen i 2023 med Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One, der er det syvende kapitel i franchisen. 

Her blev missionen dog ikke helt afsluttet, da vi forlod Ethan Hunt & co. Nu fortsætter den umulige mission altså til næste år, hvor vi må se, om holdet atter engang klarer skærene.

Manden bag Mission: Impossible - Rogue Nation og Mission: Impossible - Fallout hedder Christopher McQuarrie og er tilbage som instruktør og medforfatter, hvilket han også var på forgængeren.

'Mission: Impossible - The Final Reckoning' har biografpremiere den 22. maj 2025.

Se også den første plakat for filmen under traileren. 

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

Anbefalet til dig

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: