Billede fra 'De forbandede år 3 - Fredens pris'

Se det første billede af Jesper Christensen som kendt viking i ny Hollywood-serie

Masser af danskere på rollelisten

Det vrimler med danskere i den kommende internationale serie Bloodaxe. En ny vikinge-serie fra Michael Hirst, manden bag den ultrapopulære serie ‘Vikings’.

Den massive rolleliste tæller Jesper Christensen, Sebastian Bull, Mads Reuther og Sisse Marie, mens vi i sidste kunne skrive, at danske Lasse Steen nu også officielt er en del af ‘Blodaxe’. Intet mindre seks danskere står altså til at folde sig ud i den kommende Hollywood-serie.

Amazon Prime, der står bag, tror endda så meget på serien, at optagelserne til sæson 2 allerede er sat i gang, før sæson et har ramt streamingtjenesten.

Nu har vi så fået det allerførste kig på ‘Blodaxe’, det sker via en række fotos, som Entertainment Weekly har fået lov til at dele. Scroller man igennem de imponerende billeder af vikingeslag finder man sørme Jesper Christensen. Se opslaget nederst.

Jesper Christensen indtager rollen som den kendte viking Harald Hårfager - og som vi kan se på billedet, så mangler karakteren ikke hår i serien. Christensen viser nemlig en stor manke af hår frem.

Harald Hårfager betegnes som den første konge af Norge.

‘Bloodaxe’ følger den historiske viking Erik Blodøkse - spillet af Xavier Molyneux - og hans magtfulde hustru Gunnhild, spillet af Bridgerton-stjernen Jessica Madsen.

Første sæson følger historien om parrets kamp om den norske trone i en tid præget af rivaliserende konger, skiftende alliancer og blodige forræderier.

Konflikten vokser sig samtidig større og trækker både andre skandinaviske magthavere og en mægtig engelsk hersker ind i kampen.

’Bloodaxe’ sæson 1 forventes at lande på Prime Video i begyndelsen af 2027.

Se billederne herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: