Stjerne afslører: '28 Years Later' bliver starten på en trilogi

'28 Years Later' er den tredje film i zombie-serien
28 Dage senere
(© Fox Searchlight Pictures)

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at 28 Days Later-franchisen genoptages efter næsten to årtier. Denne gang med stjernen fra den originale film fra 2002, Cillian Murphy, der genoptager sin rolle, efter han har været fraværende i 28 Weeks Later.

Derudover kan man finde Harry Potter-stjernen Ralph Fiennes på rollelisten i den kommende film, 28 Years Later, og han har for nylig afsløret en spændende hemmelighed.

Hvis du troede, at den nye film ville være slutningen på trilogien, tager du fejl. Tværtimod fortæller Fiennes at den markerer begyndelsen på en ny.

”Det er tre film, hvoraf to allerede er filmet,” sagde Fiennes til IndieWire

Udover at afsløre, at '28 Years Later' vil blive til en trilogi, og at to ud af de tre film allerede er filmet, kunne Fiennes også afsløre følgende om plottet:

- Storbritannien er 28 år inde i denne frygtelige plage af inficerede mennesker, som er voldelige og rabiate, med kun få uinficerede samfund. Det centrerer sig om en ung dreng, der ønsker at finde en læge for at hjælpe sin døende mor.

- Han fører sin mor gennem dette smukke nordengelske landskab. Men selvfølgelig gemmer de inficerede sig rundt omkring i skovene, på bakkerne og i skovene. Han finder dog en læge, som vi måske vil tro er mærkelig og underlig, men som faktisk er en kraft for det gode.

28 Days Later
Cillian Murphy i '28 Days Later' (© Twentieth Century Fox)

Om plotbeskrivelsen passer på den første film, eller om den beskriver hele trilogien, står lidt i det uvisse, og det vides derfor ikke, om den første film vil følge historien om drengen og hans mor til ende.

Dog ved vi, at filmen, udover Cillian Murphy og Ralph Fiennes, også har Aaron Taylor-Johnson, Jodie Comer og Jack O’Connell på rollelisten.

Ydermere er det interessant, at '28 Years Later' er filmet med en telefon – ja, en iPhone 15 for at være helt specifik. Det er ikke første gang, vi har hørt historier om, at en telefon har erstattet et filmkamera, men med et budget på 75 millioner dollars er '28 Years Later' den dyreste film, der nogensinde er filmet på den måde.

'28 Years Later' får amerikansk premiere den 20. juni 2025, og vi forventer en dansk premiere omkring samme tid.