Tidligere Bond-stjerne reagerer på salget af 007: "Jeg er chokeret"

80'ernes 007 udtaler sig
Billede
(© MGM)

Den chokerende historie om de legendariske Bond-producerer Michael G. Wilson og Barbara Broccolis beslutning om at afgive den kreative kontrol over den populære 007-franchise til Amazon MGM, er gået verden over, og reaktionerne vælter frem. Læs mere om det her.

Først var det James Bond-stjernen, Daniel Craig, der reagerede på den triste nyhed. Nu er melder 80'ernes 007, Timothy Dalton, sig på banen og giver en kærlighedserklæring til de to Bond-arvinger og deres far i et interview med Radio Times.

- Jeg er meget, meget overrasket og chokeret, fortæller Dalton og fortsætter.

- Jeg syntes, at Barbara er en fabelagtig kvinde, og en fantastisk producer, ligesom hendes far, Cubby Broccoli, som jeg havde et godt forhold til. Han var et meget kraftfuldt og stærkt anker for projektet. 

- Der foregik intet, som han ikke ville have, og det er trist, at han ikke er med os mere. Det er alt jeg kan sige. Han var virkelig i kontrol, og det er der ikke så meget mere.

Timothy Dalton fremhæver i interviewet, at han håber, at salget af franchisen vil tage James Bond nye steder hen.

- Filmene har taget en anden kurs over de sidste år, men der er noget godt over de originale film, og jeg håber, at Amazon fokuserer på netop det, og giver os den type film, der har givet så meget spænding og underholdning til så mange mennesker, fortæller Dalton.

- I al fald, held og lykke til dem, siger jeg. Jeg ønsker dem virkelig det aller-, allerbedste. De kommer til at gøre deres bedste for at tjene en masse penge, så forhåbentligt laver de nogle gode film.

Timothy Dalton spillede James Bond to gange i 80'erne, i filmene The Living Daylights og Licence to Kill

Fremtiden for James Bond er stadig uvis, men rygter om en kvindelig James Bond-serie er kommet frem siden nyheden om 007-salget. Vi følger selvfølgelig de seneste nyheder om hvor James Bond-universet er på vej hen i fremtiden.

Nyeste film i biografen