007: Licence to Kill (u/text)

Censur 15
133 min
MGM
Licence To Kill
Billede
(© MGM)
Licence to kill
(© MGM)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Konkurrencen fra nye, amerikanske actionbrag som “Die Hard” og “Dødbringende våben” betød, at Timothy Dalton i sit andet Bond-eventyr dels tog til Amerika og dels skruede op for brutaliteten. Fra Bond til Rambond!

“Licence to Kill”, den 16. i rækken, er stadig den mest voldelige og blodige af alle seriens film og den første, som censuren dømte uegnet for børn. En sammenbidt Bond tager på personligt hævntogt mod den latinamerikanske narkobaron Franz Sanchez, som har fodret hajer med Bonds CIA-ven Felix Leiter (David Hedison, der spillede samme rolle i “Live and Let Die”).

Robert Davi er en veloplagt, sorthumoristisk skurk med en meget ung Benicio Del Toro på lønningslisten. Andre højdepunkter tæller en forbløffende lastbiljagt på en snoet bjergvej, Carey Lowell som den handlekraftige CIA-pilot Pam Bouvier og go’e, gamle Desmond Llewelyn i sin største optræden som agent 007’s hårdt prøvede våbenmester, Q. Musikken er af Michael Kamen, og titelsangen synges af Gladys Knight.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: