Ledige stillinger

Ønsker du at søge job i en biograf, skal du kontakte dem direkte. Du finder deres oplysninger her.

 

Digital Key Account Manager 

Bliv vores nye Digital Key Account Manager og form fremtiden for mediesalg i den danske film- og biografbranche!

Er du drevet af resultater, har en skarp forretningsforståelse for digital markedsføring og brænder for at skabe værdi for kunder? Hos Kino.dk søger vi en energisk og erfaren Digital Key Account Manager, der vil være en central spiller på vores spændende vækstrejse.

Kino.dk er Danmarks foretrukne online samlingssted for filminspiration, billetkøb til 50 biografer landet over og daglige artikler om film. Vi er netop blevet en del af den førende norske filmportal Filmweb, hvilket markerer starten på et nyt, ambitiøst kapitel. Som en del af Kino.dk's salgsteam får du en unik mulighed for at præge den digitale udvikling og være med til at udnytte det fulde potentiale af denne alliance.

Din rolle og dine nøgleopgaver:
Som Digital Key Account Manager bliver du ansvarlig for at videreudvikle og styrke vores kommercielle partnerskaber. Du vil stå for:

  • Strategisk salg: Proaktivt sælge og optimere vores digitale annonceløsninger til en veletableret kundeportefølje inden for film- og mediebranchen samt identificere og onboarde nye, relevante annoncører. 
  • Rådgivning og udvikling: Være en betroet rådgiver for vores kunder og samarbejdspartnere, hvor du med din indsigt i digital kommunikation (display, content marketing, native advertising, sociale medier, sponsorater m.m.) skaber skræddersyede og optimale løsninger. 
  • Forretningsudvikling: Bidrage aktivt til udviklingen af nye kommercielle produkter og salgsstrategier, der understøtter Kino.dk's vækstambitioner. 
  • Salgsmateriale: Udvikle og vedligeholde inspirerende salgspræsentationer og -materiale, der tydeligt kommunikerer værdien af vores platform.

     

Hvem er du?
Vi søger en person, der ikke kun opfylder de faglige krav, men også matcher vores kultur og værdier:

  • Erfaring: Du har minimum 2-3 års dokumenteret salgserfaring inden for mediebureauer eller mediebranchen, med solide resultater.
  • Digital forståelse: Du besidder en dybdegående forståelse for digital markedsføring, herunder sociale medier, content marketing og andre digitale discipliner. 
  • Kommunikator: Du er en mester i både skriftlig og mundtlig kommunikation, kan formidle komplekse budskaber klart og overbevisende, og du forstår værdien af godt indhold som reklamebudskab. 
  • Teamplayer: Du trives som en vigtig del af en lille organisation og er parat til at arbejde tæt sammen med og dække ind for kollegerne. 
  • Resultatorienteret: Du drives af at nå og overgå ambitiøse mål og trives i et tempofyldt miljø. 
  • Selvstændig og proaktiv: Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og formår at planlægge og eksekvere effektivt. 
  • Relationsskaber: Du er socialt anlagt, elsker at knytte nye kontakter og opbygge stærke, langvarige relationer. 
  • Analytisk og teknisk stærk: Du behersker PowerPoint/Keynote og Excel på højt niveau og har generelt stærke digitale kompetencer til at analysere og præsentere data. 
  • Passioneret: En ægte interesse for film og biografbranchen er et stort plus!
     

Hvorfor Kino.dk?
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et dynamisk team i en branche under konstant forandring. Du får:

  • Faglig og personlig udvikling: Varierede og udfordrende arbejdsopgaver, der sikrer rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digitalt mediesalg. 
  • Indflydelse: En central rolle i en spændende vækstvirksomhed, hvor dine bidrag vil have direkte indflydelse på vores succes. 
  • Et inspirerende miljø: Et uformelt, humoristisk og kollegialt arbejdsmiljø i hjertet af Nordisk Films historiske område i Valby.
  • En spændende fremtid: Bliv en del af et team, der inspirerer danskerne til at gå i biografen, og som nu er styrket af et stærkt nordisk partnerskab med Filmweb.
     

Yderligere information: 
Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Daniel Bentien på tlf. 31 38 46 96.

Ansøg her

 

2 praktikanter til content-afdelingen

Fra august 2026 søger vi to nye passionerede praktikanter til redaktionen - en redaktionel praktikant og en SoMe praktikant.

Begge skal arbejde med formidling af filmindhold på skrift og på video samt brænde for film og serier. 

Stillingen er ulønnet, og praktikopholdet skal derfor være en meritgivende del af din uddannelse. Arbejdstiden er fire dage om ugen på vores kontor, der ligger midt i Valby tæt på København. Perioden er 5-6 måneder med start august 2026. Kortere praktikforløb vil ikke komme i betragtning.
 

Hvem er vi?
Kino.dk er Danmarks største filmsite, hvor vi i redaktionen holder vi styr på alle film med dansk biografpremiere. Vi skriver filmomtaler, redaktionelle nyheder, laver interviews med filmfolk fra både ind- og udland, dækker gallapremierer mm.

Vi er en lille virksomhed med eget kontor hos det historiske Nordisk Film i Valby. Det betyder bl.a., at vi kan tilbyde en lækker frokostordning til vores praktikanter.

Redaktionen består af tre fuldtidsansatte, to deltidsansatte og to meget vigtige praktikanter. Vi lever og ånder for film. Vi ser film, snakker om film og skriver om alle film med dansk biografpremiere. 

Med andre ord: Alt som vi filmelskere forbruger.

Læs mere om kino.dk her.
 

Hvem søger vi?
Vi opdeler praktikanternes fokus, så den ene er specifikt fokuseret på de sociale medier samt at skabe dertilhørende kreativt indhold, mens den anden vil sidde med det mere traditionelle redaktionelle skrivearbejde. 

Begge praktikanter har mulighed for at foretage interviews og vil også lære hinandens områder at kende. Praktikanterne er en fast del af redaktionen, hvor vi alle hjælper hinanden. Praktikperioden vil desuden være præget af dine egne interesseområder.


Redaktionel praktikant:
Kan du skrive bredt og passioneret om alle slags film? Har du mod på at sørge for, at nyhedsflowet på Danmarks mest læste filmsite er opdateret, spændende og dybdeborende? Så er det dig, vi søger! 

I denne rolle vil du stifte bekendtskab med følgende:

- formidling af filmstof til en bred målgruppe i form af nyheder, guides og feature-artikler
- interviews på både skrift og video
- web- og søgemaskineoptimerede tekster
- billedbehandling i Photoshop
- videoredigering i Final Cut Pro
- nyhedsbreve
- optimering af filmdatabase

Stor interesse for film er naturligvis en kæmpe fordel.
 

SoMe praktikant:
Er du frisk på at jagte likes, reach og kommentarer? Ved du, hvad der får folk til at smile, undre sig eller debattere? Har du styr på, hvordan man engagerer følgerne på Facebook, hvordan man får mest ud af Instagram, eller hvad der gør en Youtube-kanal spændende?

Så smid os en ansøgning! 

I denne rolle vil du stifte bekendtskab med følgende:

- daglig drift af vores sociale platforme: Facebook, Instagram, YouTube
- skabe unikt indhold i form af video, billeder og skrift
- interviews på både skrift og video
- dækning på den røde løber til diverse filmgallaer
- billedbehandling i Photoshop
- videoredigering i Final Cut Pro
 

Hvordan søger jeg?
Det er op til dig - bare du får fat i Christine Dyrskjøt Elmstrøm på christine@kino.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Nye film i biografen

Flere nye film

Top 10 mest ventede film

Se hele listen