Trods gigantisk succes: Derfor vil Margot Robbie ikke lave 'Barbie 2'

Vi har måske set det sidste til stereotypical-Barbie
'Barbie'
(© 'Barbie' / Warner Bros.)

Barbie er årets største film, og med en indtjening på over 1 milliard dollars skulle man tro, at en 2’er lå i kortene. 

Men på trods af filmens enorme succes lader det ikke til, at en efterfølger er på tegnebrættet – i hvert fald ikke med Margot Robbie i hovedrollen. 

Fans skal dog ikke blive alt for skuffede, for der går nemlig rygter om, at en film med fokus på Ryan Goslings Ken og muligvis en anden skuespiller som en anden Barbie kunne blive en realitet. 

En Ken-film virker således til at være det, som Warner Bros. satser på, idet en 'Barbie 2' med Robbie i hovedrollen virker usandsynligt. Ifølge en unavngiven kilde, der har talt med RadarOnline, er Robbie ikke interesseret i at vende tilbage.

SPOILER FOR 'BARBIE' HERUNDER.

Årsagen er, at hendes Barbies historie har fået sin afslutning – hun er ikke længere en Barbie, men er blevet til en ægte kvinde i menneskernes verden, så enhver historie der ville tage hende tilbage til Barbieland, er unødvendig.

Omvendt er der masser af muligheder for at udfolde Kens historie. Han opnåede allerede en stor karakterudvikling i Barbie-filmen, men der er en lang rejse foran ham, som kunne være spændende at følge. 

På trods af svirrende rygter er det ikke fuldkommen udelukket, at Margot Robbie vender tilbage som den ikoniske dukke. 

Warner Bros. vil formentlig stadig forsøge at lokke hende tilbage. Og hun vil nok med sikkerhed spille en rolle bag kameraet som producer, som hun gjorde på den første film - og så det kan være, hun også får en mindre optræden i selve filmen.

Barbie kan stadig ses i biografer rundt om i Danmark. Se spilletiderne herunder.

 

Anbefalet til dig