Bille August
Bille August
Bille August er en af Danmarks mest prominente filminstruktører, der har skabt nogle anerkendte værker, som har vundet prestigefyldte priser. Han blev uddannet på Den Danske Filmskole i 1973, og i hans første år som instruktør viste han sin fine fornemmelse for ungdomsfilm med debuten 'Honning måne' (1978), 'Busters verden' (1984) og Bjarne Reuter-filmatiseringerne 'Zappa' (1983) og 'Tro, håb og kærlighed' (1984).
Hans filmatisering af Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren' indbragte både en Oscar og Den Gyldne Palme i Cannes, og herfra var vejene banet for en international karriere. August startede i Sverige, hvor han skabte tv-mini-serien 'Den gode vilje' (1991) med hans daværende kone Pernilla August (1991-97) i en af hovedrollerne. Den gode vilje blev også klippet til film og indbragte ham karrierens anden Gyldne Palme. Nu gik turen til USA, hvor han instruerede et par afsnit af tv-serien om den unge Indiana Jones, efterfulgt af stjernebesatte film som 'Åndernes hus' (1993), 'Frøken Smilas fornemmelse for sne' (1997) og 'Les Miserables' (1998).
Ikke alle disse film var lige vellykkede, og det var som om, at han havde mistet sit personlige præg, der gjorde film som 'Pelle Erobreren' og 'Den gode vilje' til prisvindende mesterværker. Han vendte tilbage til den bergmanske stil med den svenske film 'En sang for Martin' (2001), som han modtog de bedste anmeldelser for i længere tid.
Foto: Rolf Konow, Return to Sender.