Colin Farrell
Colin Farrell
Så man Colin Farrells intense præstation i ”Tigerland” i 2000, var man næppe i tvivl om, at man her overværede en stjerne i svøb. Forinden havde han studeret drama i Dublin og haft roller i tv-produktioner men snart indspillede ireren ”Phone Booth” (2002) og jagtede Tom Cruise i 'Minority Report' (2002).
Efter rollen som den maniske skurk Bullseye i 'Daredevil' (2003) sigtede Farell endnu højere, og han fik titelrollen som den legendariske krigsgeneral i Oliver Stones 'Alexander' (2004). Det stort anlagte drama blev dog ingen succes, og hans præstation manglede den sædvanlige dynamik og karisma.
Alligevel kan man roligt forvente sig store ting af den iltre skuespiller. Ikke mindst når han snart udfylder Don Johnsons sko som Sonny Crockett i den kommende filmatisering af 80’er serien 'Miami Vice'. Colin Farrell bestod i øvrigt ikke optagelsesprøven til Boyzone.