Jodie Foster
Jodie Foster
Alicia Christian 'Jodie' Foster er uddannet fra Yale i 1985 med hovedfag i litteratur. Det var dog skuespillerdrømmen, der havde førsteprioritet, og allerede som femårig var hun med i sin første TV-serie 'Mayberry R.F.D.' (1968).
I 1972 begyndte hun at medvirke i sine første film, blandt andre 'One Little Indian' (1973) og senere 'Alice Doesnt Live Here Anymore' (1974), som er en tidlig Martin Scorsese-film, og endnu en Disney-film 'Freaky Friday' (1976).
Scorsese var imponeret af Foster og hyrede hende til rollen som den prostituerede Iris i 'Taxi Driver' (1976), hvor hun spillede sammen med blandt andre Robert De Niro. Denne rolle gav hende en Oscarnominering for bedste kvindelige birolle.
Udover skuespillet var hun med til at instruere en række film, men det var i rollen som underklasses voldtægtsoffer i 'The Accused' i 1988, at Jodie slog sit navn fast med en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Oscarsuccessen fortsatte i 1991 med hendes rolle som Clarice Starling i monsterhittet 'Ondskabens øjne', og med ét var hun en af Hollywoods hotteste navne med endnu en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Derefter prøvede Foster sig atter som instruktør på en række film, blandt andre 'Little Man Tate' (1991), som hun også havde en rolle i. Senere medvirkede hun i 'Maverick' (1992), som blev en stor succes, og hun spillede overfor for Liam Neeson i 'Nell' (1994), hvilket resulterede i endnu en Oscarnominering.
Jodie forsvandt for en kort stund fra de store film, men vendte tilbage i 'Contact' (1997), 'Anna and the King' (1999) og gyser-thrilleren 'Panic Room' (2002). Trods sin nye rolle som fuldtidsmor, kan man stadig se hende i blandt andre 'Flightplan' (2005), og hun spiller endnu engang overfor Mel Gibson i 'The Beaver' (2011), som hun også selv har instrueret.
Skrevet af Paw Rusbjerg