Ole Christian Madsen
Ole Christian Madsen
Ole Christian Madsen er en af Danmarks mest prominente instruktørnavne. Hans stil forgrener sig i to retningener: Den ene domineret af en direkte hverdagsrealisme, den anden af kostbare, internationalt udseende produktioner. I den første kategori finder vi debutspillefilmen 'Pizza King' (1999) og Dogme-filmen 'En kærlighedshistorie' (2001), mens han i tv-serien 'Edderkoppen' og modstandsfilmen 'Flammen & Citronen' (2007) lægger sig tæt op ad amerikanske genrefilm.
Ole Christian Madsen er opvokset i Greve landsby som søn af en major og en skolelærer. Herefter flyttede familien til Møn, hvor faren slog sig ned som landmand. Der var ikke meget at lave for en niårig dreng, så faren bankede en tv-mast op, så Ole kunne se tv. Han har senere udtalt, at han så flere timer tv hver dag, og at film var det vigtigste i hele verden. Han fik studentereksamen i Vordingborg Gymnasium, og studererede kort tid statskunskab, filosofi og filmvidenskab på Københavns Universitet.
Herefter søgte han ind på Filmskolen, hvor han kom på samme årgang som Thomas Vinterberg, Per Fly og Peter Flinth. Han ser selv sin årgang som gode håndværkere, der blev kritiseret for ikke at være eksperimenterende nok. Eksperimenter kom der ellers nok af, da Madsen i 2001 tilsluttede sig Dogme-bølgen med 'En kærlighedshistorie', og det store kommercielle gennembrud kom med 'Flammen & Citronen', der blev årets mest sete danske film i 2008. Ole Christian Madsen er gift med Stine Stengade, som har spillet med i flere af hans film.