Paprika Steen
Paprika Steen
Paprika Steen skulle søge til skuespillerskolen ved Odense Teater hele tretten gange, før hun blev accepteret. Til gengæld har hun haft en lang og stabil karriere i dansk film.
I 1998 fik hun et stort gennembrud, da hun først havde en lille rolle som overklasse-frøken i Lars Von Triers Idioterne, mens hun i Thomas Vinterbergs Festen kunne udfolde sig i rollen som Helene, der finder ud af sandheden om sin far. I 1999 spillede hun med i Susanne Biers store publikum-succes Den eneste ene, hvor hun spillede Stella, mens hun i 2000 igen er med i en af Lars Von Triers film - Dancer in the Dark - i en lille rolle.
I 2002 spiller hun flere store roller, fx Nete i dramakomedien Okay, og Marie i Biers Elsker dig for evigt, der mister sin mand (Mads Mikkelsen) til en anden kvinde. Hun har også haft roller i film som Adams Æbler (2005) og 'Vikaren' (2007), mens hun i 2009 vandt en pris ved Karlovy Vary International Filmfestival for bedste skuespillerinde for sin præstation i filmen Applaus.
Hun har de seneste år været aktuel i film som fx Alting bliver godt igen (2010), SuperClásico (2011) og snart Susanne Biers Den skaldede frisør (2012).
Som instruktør har Paprika Steen stået bag filmene 'Lad de små børn' (2004) og 'Til døden os skiller...' (2007) og 'Den tid på året' (2018).
Foto: Per Arnesen, Den Du Frygter.