

Filmen 'The Hunger Games: Sunrise on the Reaping' er den seneste forhistorie i Hunger Games-sagaen, og udspiller sig 24 år før begivenhederne i Katniss Everdeens originale trilogi.
Fire årtier efter den seneste forfortælling fra Panem, The Ballad of Songbirds & Snakes, drejer den nye historie sig om det skæbnesvangre år, hvor Haymitch Abernathy, Katniss' og Peetas fremtidige mentor, bliver udvalgt til at deltage i den anden Quarter Quell, en begivenhed der drastisk ændrer spillereglerne for dødslegene.
I modsætning til de sædvanlige to tributter per distrikt skal hvert distrikt i stedet sende fire, hvilket resulterer i 48 deltagere i arenaen, det største antal i Panems historie, dobbelt så mange ofre og en endnu lavere chance for overlevelse.
Francis Lawrence er tilbage i instruktørstolen, efter han også har stået bag fire ud af fem film i serien.
Derudover er manuskriptet er udarbejdet af Billy Ray, der også var medforfatter til den allerførste Hunger Games-film, med yderligere bidrag fra forfatteren Suzanne Collins.
Da filmen finder sted 24 år før handlingen af den originale trilogi, genbesøger vi nogle yngre versioner af de kendte karakterer derfra bl.a. Effie Trinket, President Snow og Plutarch Heavensbee.
Filmens hovedrolle, Haymitch Abernathy, der i den originale trilogi spilles af Woody Harrelson, bliver i denne omgang spillet af nytilkomne stjerneskud Joseph Zada i sin største rolle til dato.
Brugernes forventning
6,0
4 brugere













