grindelwald.jpg
Foto: Warner Bros.

Sidste trailer til Fantastiske skabninger 2

Længste kig på Voldemorts forgænger

Den nye og sidste trailer til Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser er netop udkommet, og den byder på det hidtil længste kig på Johnny Depps titelkarakter.

Grindelwald, der er Lord Voldemorts åndelige forgænger, optræder i en mørk sekvens, der sætter tonen for traileren. Herfra skifter fokus til vores hovedperson, Newt Scamander, som ifølge selveste Dumbledore er den eneste troldmand, der kan besejre ondskaben.

Traileren er i øvrigt fyldt med henvisninger til Harry Potter-universet, som 'Fantastiske skabninger' naturligvis er en del af, og det er blot at gå i gang med at kigge den efter i sømmene for referencer og easter eggs.

Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser får biografpremiere den 15. november.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: