mattthhehee.jpg
Foto: kino.dk/Easy Film

Anders Matthesen afslører detaljer om episk Stewart Stardust-film

Gangster-drama om søulkens unge år kan stadig ske

Vi har haft Anders Matthesen i studiet til en snak om den kommende komedie De Frivillige, hvor han spiller selvudråbt korleder i et fængsel.

Filmskaberen, der i øjeblikket må knibe sig i armen over den succes, som hans film Ternet Ninja har i de danske biografer (med over 932.000 solgte billetter), åbnede her op om et muligt projekt i fremtiden.

I vores interview spurgte vi nemlig Matthesen om, hvorvidt en film med den alkoholiserede bolværksmatros og måske mest elskede karakter, Stewart Stardust, kunne være i støbeskeen? Og Matthesen var ikke afvisende:

"Inden mit jubilæumsshow, var det min plan på et tidspunkt at lave et episk gangster-drama med Stewart Stardust", fortæller Matthesen til kino.dk.

Vi ved ikke med jer, men Stewart Stardust i en kombination af Scarface og Een pige og 39 sømænd? Det lyder sgu meget fedt. 

Se Matthesen fortælle om sin ide til Stewart Stardust-filmen i videoen foroven.

Tiden må vise, om vi nogensinde får Hr. Stardust at se i en hovedrolle på det store lærred. Vi krydser fingre.

Ternet Ninja kan ses i biografen nu, mens at De frivillige får premiere den 13. juni.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: