3 nye Star Wars-film er på vej: Her er alt vi ved

En kending vender tilbage!
Billede
(© Lucasfilm/ Disney)

Fredag blev der afholdt en såkaldt Star Wars Celebration Day i London, hvor præsidenten for Lucasfilm, Kathleen Kennedy, kunne løfte sløret for flere nye projekter sat i en galakse langt, langt borte.

Vi har i de seneste måneder skrevet om flere aflyste og kuldsejlede Star Wars-filmprojekter, men nu er 3 nye film blevet offentliggjort.

Daisy Ridley vender tilbage som karakteren Rey, der blev introduceret i den nyeste trilogi, som blev afsluttet med Rise of Skywalker i 2019.

 

LÆS OGSÅ: Disney aflyser ventet Star Wars-film

Den nye film, der endnu ikke har en officiel titel, foregår 15 år efter 'Rise of Skywalker' og vil følge Rey, der træner en ny generation af Jedier.

Filmen instrueres af den Oscar-vindende dokumentarist Sharmeen Obaid-Chinoy, der også har stået bag kameraet på afsnit af Marvel-serien 'Ms. Marvel', baseret på et manuskript af Steven Knight (Peaky Blinders, Easten Promises).

Dave Filoni, som Star Wars-fans vil kende som bl.a. manden bag serierne 'Star Wars: Rebels' og 'The Mandalorian', skal også stå bag en ny film i universet.

Projektet vil fokuserer på ”the New Republic” og den vil efter sigende fungerer som afslutning på de forskellige handlingstråde i Mandalorian-universet, der udover hovedserien også tæller 'The Book of Boba Fett', den kommende 'Ahsoka' og muligvis flere.

 

LÆS OGSÅ: Stor afsløring om de nye Ringenes Herre-film: Vil kopiere Star Wars

Mens James Mangold, der til sommer er aktuel med Indiana Jones 5, både skriver og instruerer filmen 'Dawn of the Jedi'.

Mangold forklarer selv, at filmen vil gå tilbage og udforske, hvordan "Kraften" blev født:

- Kraften er blevet en slags religiøs legende, som spænder sig over alle disse film. Men hvor kom den fra? Hvordan blev det fundet? Hvem fandt det? Hvem var den allerførste Jedi? Og det er hvad jeg skriver på lige nu.

Ingen af filmene har endnu fået officielle premieredatoer.