Årets mange gys offentliggjort: Programmet for filmfestivalen Blodig Weekend 2025

Glæd jer til skræk og rædsel i både København, Aarhus og Odense
The Toxic Avenger
(© Another World Entertainment / The Toxic Avenger)

Den årlige genrefilmfestival Blodig Weekend indtager Empire Bio i København, biografen Øst for Paradis i Aarhus og denne gang også Café Biografen i Odense fra den 12.-16. november.

Nu er festivalens fulde program offentliggjort, hvorfor man kan se frem til alverdens gyserfilm i biografens uhyggelige mørke.

Se de fulde filmprogrammer for de tre biografer nederst i artiklen.

Man kan se frem til hele 18 forskellige grumme film, hvor alle vises i Empire Bio, mens man i Øst for Paradis og Café Biografen kan se et mindre udsnit af titlerne.

Udover rækken af genrefilm, så byder Blodig Weekend som altid også på et marked om lørdagen i Empire Bio, hvor man kan købe sig lykkelig i alskens filmrelaterede sager. Fra film til figurer og plakater med mere.

Herudover bliver flere af filmene også introduceret af en række fagpersoner samt folk fra bag filmene, mens man traditionen tro også kan deltage i en blodig quiz i københavner-biografen.

Re-Animator
Re-animator (© Empire Pictures / Re-Animator)

Festivalen åbner med et splattet brag, når genfortolkningen The Toxic Avenger indtager Empire Bio som første titel på skafottet. Den introduceres desuden af kino.dk's egen og gyserglade Bjarke Friis Kristensen.

Den positive omtale af 80'-er-genindspilningen er allerede løbet den i forkøbet ved en række visninger på filmfestivaler. Nu er det så vores tur her i landet til at svælge i alskens blod og gru sammen med Peter Dinklage, der indtager titelrollen.

Efter festivalens åbningsdag onsdag går det ellers over blodig stok og lemlæstede sten, når resten titlerne vises i de tre biografer i København, Aarhus og Odense.

Blodig Weekend afholdes den 12.-16. november i Empire Bio, Øst for Paradis og Café Biografen.

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I EMPIRE BIO:

Onsdag den 5. november

- Kl. 19:30: Fysisk program-launch og forpremiere på EXIT 8 (forpremiere)
 

Onsdag den 12. november

- Kl. 19:00: Åbningsfilmen THE TOXIC AVENGER (forpremiere) + introduktion af Bjarke Friis Kristensen fra kino.dk
- Kl. 21:30: SHELBY OAKS
 

Torsdag den 13. november

- Kl. 17:00: THE THING WITH FEATHERS
- Kl. 19:30: RE-ANIMATOR (1985)
- Kl. 21:30: BRIDE OF RE-ANIMATOR (1990)
 

Fredag den 14. november

- Kl. 16:30: SOMNIUM
- Kl. 19:00: BONE LAKE
- Kl. 21:00: FLUSH
 

Lørdag den 15. november

- Kl. 10:00: NAT I DYREPARKEN (forpremiere) + ansigtsmaling (12:00-15:00)
- Kl. 12:00-17:00: COLLECTOR'S MARKET (gratis)
- Kl. 12:15: NATTENS ENGLE
- Kl. 14:30-16.00: BLODIG QUIZ (gratis)
- Kl. 14:45: MOTHER OF FLIES + Q&A med skaberne bag: The Adams Family
- Kl. 16:45: GOOD BOY
- Kl. 19:00: YNDIGE MENNESKER
- Kl. 21:30: REDUX REDUX + introduktion af Daniel Hartvig fra kino.dk


Søndag den 16. november

- Kl. 12:30: BURNING
- Kl. 15:00: DOG OF GOD
- Kl. 17:00: ALPHA (forpremiere) + introduktion af Bjarke Friis Kristensen fra kino.dk
- Kl. 19:30: INFLUENCERS
 

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I ØST FOR PARADIS:

Fredag den 14. november

- kl. 19:00: THE TOXIC AVENGER (forpremiere)


Lørdag den 15. november

- Kl. 18:30: RE-ANIMATOR (1985) 
- Kl. 21:00: BRIDE OF RE-ANIMATOR (1990)


Søndag den 16. november

- Kl. 18:30: BONE LAKE
- Kl. 21:00: GOOD BOY

 

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I CAFÉ BIOGRAFEN

Fredag den 14. november

- Kl. 19:00: THE TOXIC AVENGER (forpremiere)


Lørdag den 15. november

- Kl. 18:30: GOOD BOY
- Kl. 21:00: RE-ANIMATOR (1985)


Søndag den 16. november

 - Kl. 17.00: HORRORFILM PÅ 48 TIMER
- Kl. 19:00: THE THING WITH FEATHERS


Blodig Weekend afholdes den 12.-16. november i Empire Bio, Øst for Paradis og Café Biografen.

Nyeste film i biografen