I et forsøg på at finde et alternativt univers, hvor hendes datter er i liv, rejser en desperat mor rundt i en tidsmaskine gennem parallelle universer.
Udover at få et sidst glimt af sin datter, er hendes mål et eneste: at slå datterens morder ihjel, igen og igen. Men hvor længe kan hun eksistere med det eneste formål, før hun selv mister sin menneskelighed?
Med 'Redux Redux' har instruktørerne af 'The Block Island Sound', Kevin og Matthew McManus skabt en ukonventionel og uforudsigelig genrethriller, der knuser enhver tilskuers hjerte, mens vi samtidig higer efter den uendelige hævn.

