Danske anmeldere blæst bagover af nyt drama: "Må blive en af årets bedste film"
En kontroversiel, virkelig begivenhed ligger til grund for den premiereaktuelle May December, der kan ses i biografer landet over.
Todd Haynes (Far from Heaven) instruerer filmen, der trækker tråde til en ægte sag fra 1990erne, men følger sit eget handlingsspor.
Filmen handler om en skuespillerinde ved navn Elizabeth Barry (Natalie Portman), der som forberedelse til en kommende rolle opmærksomt observerer hverdagen for 62-årige Gracie Atherton-Yoo (Julianne Moore), 13 år efter hun blev dømt for at have forført og voldtaget sin 13-årige kollega, Joe Yoo (Charles Melton).
Gracie endte med at gifte sig med Joe efter at have afsonet sin fængselsdom og født hans børn i fængslet. Udadtil virker de som et lykkeligt par, men da Elizabeth stiller spørgsmål og forsøger at forstå, hvordan forholdet blev til, begynder det at danne kløft mellem parret.
De danske anmeldere er ovenud begejstrede for filmen og tildeler over en bred kam 5 ud af 6 stjerner. Her er et udpluk af kritikernes reaktioner (se flere på filmprofilen her):
Børsen, Michael Solgaard, 5 stjerner:
"'May December' er en film, der sagtens kunne have være en gyser, men som i stedet for er et urovækkende indblik i, hvordan folks facader langsomt falder. Det er meget mere spændende end et mord."
Jyllands-Posten, Katrine Sommer Boysen, 5 stjerner:
"Todd Haynes vender tilbage til melodramaet med "May December", der er et perfekt turneret drama om kærlighed, magt og imitation."
Politiken, Michael Bo, 5 hjerter:
"Det er de to kvinder, der ejer filmen, og som gør den mere og mere kompleks, som den skrider frem."
Soundvenue, Luna Ehlers, 5 stjerner:
"Med 'May December' har Todd Haynes skabt en fuldstændig fantastisk kompleks film om magt og overgreb."
Filmmagasinet Ekko, Niels Jakob Kyhl Jørgensen, 5 stjerner:
"'May December' er en ubekvem fornøjelse. Det må blive en af årets bedste film."
May December er aktuel i biografen - find dine billetter.