Deadpool & Wolverine
Foto: Deadpool & Wolverine / Walt Disney Pictures

'Deadpool & Wolverine' sætter vild rekord i sin åbningsweekend

Marvel-filmen er kommet flyvende fra start

Forventningerne til Deadpool & Wolverine har været store. Og de ser ud til at blive indløst - i hvert fald ved billetlugerne, hvor fans over hele verden er strømmet i biografen!

Marvel-filmen har fået den 8. største åbning nogensinde i USA med en omsætning på 205 millioner dollars.

Superheltebraget er med længder den bedst sælgende R-ratede film nogensinde (uden medregnet inflation) - hvor den i øvrigt slår Deadpool fra 2016, som tidligere stod for at have åbnet med 133.7 millioner dollars.

På globalt plan er 'Deadpool & Wolverine' åbnet med 233 millioner dollars, hvilket også giver den bedste åbningsweekend for en film med R-rating nogensinde internationalt.

Samlet har den tredje Deadpool-film omsat for intet mindre end 438,3 millioner dollars - efter sin åbning i onsdags. Det alene betyder, at 'Deadpool & Wolverine' allerede har indtjent, hvad flere Marvel-film har gjort i hele deres levetid i biograferne, herunder bl.a. Captain America: The First Avenger og The Wolverine.

Det er Deadpool og Wolverines første optræden i MCU (Marvels filmiske univers) efter, at Disney opkøbte Fox sidste år - og duoen ser allerede nu ud til at have banket sin topplacering i universet på plads.

I Danmark har filmen ligeledes fået årets bedst åbning, læs mere om det her.

Filmen følger Ryan Reynolds og Hugh Jackman i de to titelroller, som må slå sig sammen for at redde Deadpools tidslinje. Og de to skuespillere har også selv reageret på den vilde åbning på deres sociale medier - selvfølgelig ikke uden, at Ryan Reynolds kærligt driller sin kollega Hugh Jackman lidt i samme ombæring.

Se de to opslag herunder.

'Deadpool & Wolverine' kan ses i biografen nu - find dine billetter her.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

Anbefalet til dig

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: