Det skal Marvels nye Fantastic Four-film handle om

Superheltefilmens skurke er også bekræftet
Fantastic Four
(© Marvel Studios)

Marvels første superheltehold, Fantastic Four, vender tilbage til det store lærred, når en ny film med titlen The Fantastic Four: First Steps har biografpremiere i 2025.

Nu har Marvel Studios offentliggjort beskrivelsen af plottet via det sociale medie X. Se opslaget nederst i artiklen og den oversatte synopsis herunder.

'The Fantastic Four: First Steps' foregår på baggrund af en 1960'er-inspireret, retro-futuristisk verden og introducerer Marvels første familie: Reed Richards/Mister Fantastic, Sue Storm/Invisible Woman, Johnny Storm/Human Torch og Ben Grimm /The Thing, mens de står over for deres hidtil mest skræmmende udfordring. 

Tvunget til at balancere deres roller som helte med styrken af ​​deres familiebånd skal de forsvare Jorden mod en glubsk rumgud kaldet Galactus (Ralph Ineson) og hans gådefulde budbringer, Silver Surfer (Julia Garner). 

Og som om, at Galactus' plan om at fortære hele planeten og alle på den ikke var slem nok, bliver det pludselig meget personligt.

'The Fantastic Four: First Steps' markerer den første gang, at holdet optræder i Marvels cinematiske univers, MCU, der startede med Iron Man i 2008. John Krasinski har dog portrætteret Reed Richards i en kort cameo i Doctor Strange in the Multiverse of Madness.

De fantstiske fire spilles af Pedro Pascal, Vanessa Kirby, Ebon Moss-Bachrach og Joseph Quinn.

Pedro Pascal, der lige nu er biografaktuel i Gladiator 2, skal spille Reed Richards overfor Vanessa Kirby som Sue - hun har bl.a. medvirket i 'The Crown' som en ung Prinsesse Margaret, mens hun modtog en Oscar-nominering for sin præstation i Pieces of a Woman i 2021.

Ebon Moss-Bachrach og Joseph Quinn har begge haft betydningsfulde roller i nogle af tidens mest populære serier med Moss-Bachrach som den temperamentsfulde Richie i 'The Bear' og Quinn med sin uforglemmelige guitarsolo i Netflix-serien 'Stranger Things'.

'Fhe Fantastic Four: First Steps' forventes at have biografpremiere den 24. juli 2025.

Se opslaget fra X herunder:

Film baseret på Marvels tegneserier

Mere om Marvel