Hollywood-stjerne betaget af Mads Mikkelsen: "Han har en helt særlig charme"

Sigourney Weaver kan opleves i 'Star Wars: The Mandalorian and Grogu'
Dust Bunny
(© Roadside Attractions)

Filmikonet Sigourney Weaver er aktuel i rollen som Colonel Ward i Star Wars: The Mandalorian and Grogu, der lige nu kan ses i biografen.

Tidligere på året havde vi også fornøjelsen af hende, nemlig i Bryan Fullers eventyrlige Dust Bunny, hvor Mads Mikkelsen spiller en lejemorder, der skal beskytte en lille pige mod et monster.

Mads Mikkelsen har en særlig evne til at charmere Hollywood - og Sigourney Weaver var ingen undtagelse.

Vi mødte hende i London i forbindelse med premieren på netop 'Star Wars: The Mandalorian and Grogu', som Disney havde inviteret os til. Her benyttede vi selvfølgelig lejligheden til at spørge ind til samarbejdet med danskeren:

- Jeg elskede at arbejde med Mads. Han er så professionel. Og han har en helt særlig charme og udstråling, fortæller den 76-årige skuespiller og fortsætter:

- Jeg er glad for, at jeg fik lov til at arbejde så meget sammen med ham, som jeg gjorde, og jeg er meget lykkelig på alles vegne over, at den [Dust Bunny, red.] nu er så stor en succes.

Se hele vores interview med Sigourney Weaver nederst i artiklen.

'Dust Bunny' handler om et barn, der tilpasser sig livets omstændigheder, tager sagen i egen hånd og bliver sin egen helt. Faktisk var instruktøren inspireret af en særlig dansk instruktør - læs mere om det her er.

Sigourney Weaver beskriver filmen som en af de mest originale, der nogensinde er lavet:

- Jeg synes faktisk, at 'Dust Bunny' er en af de mest charmerende og originale historier, der nogensinde er fortalt - og jeg var vild med at være en del af den.

Sigourney Weaver er en sand science fiction-legende. Hun brød igennem som Ellen Ripley i Alien fra 1979 - en af filmhistoriens mest ikoniske kvindeskikkelser. 

Siden har hun medvirket i en lang række film - som udover 'Dust Bunny' - bl.a. også tæller et par Ghostbusters-film samt James Camerons Avatar-film. Nu har hun så fået sin debut i en helt ny galakse, nemlig i det store Star Wars-univers.

'Star Wars: The Mandalorian and Grogu' kan lige nu ses i biografen. 

Se vores interview med Sigourney Weaver herunder:

Nyeste film i biografen