Jennifer Lawrence hånes på nettet efter dum Hunger Games-udtalelse

Det er ikke særlig heldigt sagt
Billede
(© The Hunger Games / Lionsgate)

Jennifer Lawrence er i et nyt interview for Varietys 'Actors on Actors', hvor hun snakker med kollegaen Viola Davis, kommet med en lidt mindre velovervejet udtalelse, og den bliver hun nu grillet for på internettet.

Den 32-årige stjerne kom nemlig til at kåre sig selv som den første kvindelige hovedrolle i en actionfilm nogensinde, da hun spillede med i The Hunger Games fra 2012.

 

LÆS OGSÅ: Ny Hunger Games-film får Jennifer Lawrence til at føle sig gammel

Lawrence fortæller:

- Jeg kan huske, at da jeg skulle lave ’Hunger Games’, havde ingen nogensinde sat en kvinde i hovedrollen på en actionfilm, fordi det ville ikke virke – fordi vi fik fortalt, at piger og drenge begge kan identificere sig med en mandlig hovedrolle, drenge kan ikke identificere sig med en kvindelig hovedrolle.

- Og det gør mig så glad, hver gang jeg ser en film, der kører alle de overbevisninger over og beviser, at det var bare en løgn for at holde bestemte menneske ude af film.

De fleste filmfans ved nok godt, at Jennifer Lawrence langt fra er den første kvindelige hovedrolle i en actionfilm. Tænk bare på Sigourney Weaver i Alien-franchisen, Linda Hamilton i Terminator 2: Judgement Day, Uma Thurman i Kill Bill-filmene, Milla Jovovich i Resident Evil-filmene og Angelina Jolie i Tomb Raider-filmene. Bare for at nævne nogle af de mest populære.

 

LÆS OGSÅ: Adele forudsagde film-flop: Jennifer Lawrence fortryder hun ikke lyttede

Det har selvsagt affødt en række reaktioner på bl.a. Twitter. Fx skriver journalist David Leavitt:

- Jennifer Lawrence proklamerer, at hun er den første kvindelige hovedrolle i en actionfilm… Hun har åbenlyst ikke set Sigourney Weavers Alien-franchise.

Det tweet har fået Varierty til at stoppe med at følge Leavitt, ligesom at det også har vist sig, at de har taget deres eget opslag ned, der i første omgang fremhævede Lawrence citat. Mediet har dog ikke udtalt sig officielt.

En anden Twitter-bruger skriver:

- Åh Jennifer, jeg elsker dig helt vanvittigt, men har du ikke set en eneste film, før du blev hyret til Hunger Games? Jeg ved, at der er nogle skuespillere, som aldrig tager i biografen … Men jeg ville tror, at du havde hørt om, lad os sige, Kill Bill.

Mens en tredje drillende skriver:

- Hvorfor siger du det her foran Viola? Og involverer hende i dit rod?

Den næste film i The Hunger Games-franchisen - dog uden Lawrence - 'The Ballad of Songbirds and Snakes' har biografpremiere den 17. november 2023.