Kåret til verdens bedste: "Vi forstod det ikke helt selv"

Overgik amerikanernes egen version
Billede
(© Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Jens Jacob Tychsen er en af Danmarks dygtigste og mest brugte tegnefilmsstemmer. Du kender ham måske som Disneys Hercules, SvampeBob Firkant, Snurre Snup eller en femte karakter. Listen er lang!

Lige nu er Tychsens stemme aktuel i de danske biografer, da han medvirker i Folk og røvere i Kardemomme by, og i den anledning besøgte den 47-årige danske stjerne, som man nok vil kende som Hr. Weyse fra 'Badehotellet', vores podcast til en snak om karrieren og et liv med tegnefilm.

 

LÆS OGSÅ: Nu kommer filmen om 'Folk & røvere i Kardemomme By' - se den første trailer

En af de tegnefilmskarakterer som Jens Jacob har lagt stemme til i flest år er SvampeBob Firkant, der har eksisteret siden 1999 - og med tiden er figuren vokset så meget hos danskeren, at selv USA har taget den version til sig. Skuespilleren fortæller:

- Der skete det ret fantastiske og vilde, som sjældent sker, at i forbindelse med den første spillefilm 'Spongebob: The Movie', der blev vi jo lige pludselig kåret til verdens bedste udgave af Spongebob, altså amerikanerne syntes simpelthen at den danske version var bedre end originalen.

- Det var jo helt vildt. Og vi forstod det heller ikke helt selv, men jeg tror simpelthen, at det er det her med, at vi er landet så meget i vores karakterer og har gjort dem til vores eget, så der lige pludselig sker denne her magiske ting, der nogle gange opstår i tegnefilm.

Lyt til hele podcasten herunder - eller i din foretrukne app - hvor Tychsen også fortæller, hvordan han fandt SvampeBob-stemmen med et såkaldt "Tommy Kenter-knæk" og til at starte med slet ikke fattede, hvad tegnefilmsserien gik ud på. Mens vi selvfølgelig også vender rollen, som har gjort ham berømt i hele Danmark: