Kino.dk forpremiere: Se Zac Efrons vilde forvandling til pumpet wrestler

'The Iron Claw' vises med introduktion
The Iron Claw
(© Nordisk Film)

Zac Efron står for årets tidlige julegave, når du kan se ham til eksklusiv forpremiere i dramaet The Iron Claw. Visningen finder sted i Empire Bio i København den 13. december kl. 20.00. Det er 12 dage før den regulære biografpremiere!

Inden filmen vil der være en introduktion af kino.dk’s redaktør Christine Dyrskjøt Elmstrøm.

Køb dine billetter her og se traileren nederst:

 

'The Iron Claw' fortæller den sande historie om de uadskillelige Von Erich-brødre, der i 1980'erne revolutionerede amerikansk wrestling. 

Deres liv og karriere var fyldt med bemærkelsesværdige succeser og hjerteskærende tragedier. Familien Von Erichs rejse, der ofte kaldes for wrestlings svar på Kennedy-familien, har givet dem et ry for at være forbandet på grund af de mange strabadser, de har udstået over årene.

Zac Efron har hovedrollen som Kevin Von Erich, der har krævet en vanvittig transformation for den 36-årige skuespiller. Godt nok har Efron vist musklerne frem i bl.a. Baywatch, men med den nye rolle tager han den kropslige dedikation til nye niveauer, der må gøre selv Christian Bale grøn af misundelse.

Udover Efron finder vi Jeremy Allen White fra den populære serie 'The Bear', Harris Dickinson fra Triangle of Sadness og Baby Driver-stjernen Lily James på rollelisten.

The Iron Claw får regulær biografpremiere den 25. december.