Nolan overrasker: Er kæmpe fan af fjollet Will Ferrell-komedie

Den er faktisk også virkelig sjov
Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby
(© Sony Pictures / Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby)

Det er ikke just gakket humor og fjollede optrin, der er mest af i Christopher Nolans film. Man kunne derfor godt tro, at filmskaberen kun ser intellektuelt udfordrende film, men manden bag den biografaktuelle Oppenheimer har en overraskende bred filmsmag. Ikke mindst inden for komediegenren.

Instruktøren fortalte i et interview i 'Rich Eisen Show', at han er stor fan af Will Ferrells tossede sportskomedie Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby fra 2006. Det skriver bl.a. NME.

Will Ferrell spiller i filmen en selvglad NASCAR-racerkører, der er nummer et i sin klasse. Hans plads på toppen trues dog imidlertid af en ny racerkører, hvilket afstedkommer flere morsomme sammenstød.

Rollelisten byder bl.a. også på komisk skarpe navne som John C. Reilly, Sacha Baron Cohen og Amy Adams, mens Adam McKay (Anchorman: The Legend of Ron Burgundy, Step Brothers, Don't Look Up) instruerer og er medforfatter sammen med Will Ferrell.

Det er altså ikke kun Stanley Kubricks film, der får The Dark Knight-instruktøren til at lægge fjernbetjeningen fra sig, når fjernsynet kører. Nolan fortæller:

- Hvis der er en gammel film på tv […]. Jeg mener, hvad som helst af Kubrick, er det et "remote drop" [at lægge fjernbetjeningen fra sig, red.]. Også nogle af de store komedier. Jeg mener 'Talladega Nights'. Jeg vil aldrig slukke for den.

Hvorvidt vi kan se frem til Will Ferrell i en film af Christopher Nolan-film, melder historien dog ikke noget om.

 

Anbefalet til dig