kvindeukendt2
Foto: Jesper Spanning

Ny dansk film kan vinde en af verdens største priser: "Det bliver det vildeste, jeg nogensinde har prøvet"

Mathilde Arcel rejser til Venedig

Kvinde Ukendt er virkelig i medvind disse dage. Den er i opløbet, som Danmarks næste Oscar-kandidat, og så er den med i hovedkonkurrencen ved den internationale filmfestival i Venedig. Og det mærker hovedrolleindehaveren Mathilde Arcel.

Da Kino.dk fangede hende på den røde løber til SVEND-prisuddelingen, udtrykte hun sin spænding omkring filmens internationale omtale.

- Jeg glæder mig simpelthen ufatteligt meget til at komme til Venedig. Det bliver det vildeste, jeg nogensinde har prøvet, og måske kommer til at prøve. Jeg ved det ikke. Det bliver helt vildt.”

Og skuespilleren er glad for, at det lige netop er denne film, som får den anerkendelse.

- Det er en film, som står mig meget nært. Vi har virkelig brugt lang tid på den.

Om filmen udtaler hun:

- Det er en ret kompleks historie. Det handler jo om en kvinde, som jeg spiller, der har haft en intim relation til en tysk soldat under Anden Verdenskrig. Og så foregår den ligesom over de få dage efter befrielsen, hvor alle, hele landet, fejrer, og hun jo er i en konstant frygt for, at det skal blive afsløret.

- Det er faktisk en thriller, hvor alt bliver holdt hemmeligt og holdt inde, og den er meget klaustrofobisk. Og virkelig vigtig, synes jeg.

‘Kvinde Ukendt’ er Mathilde Arcels første større hovedrolle i en spillefilm. Filmen er instrueret af May el-Toukhys, der senest stod bag ‘Dronningen’ fra 2019.

‘Kvinde Ukendt’ har dansk biografpremiere 4. februar 2027

Se den første teaser-trailer herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: