Ny MCU-film "føles som det gamle Marvel": Især én skuespiller fremhæves som fantastisk

'Thunderbolts*' introducerer en ny æra for Marvel
Thunderbolts*
(© Walt Disney Pictures)

Marvels filmiske univers har været igennem en periode med svingende kvalitet og kommerciel succes, men en ny film hyldes som et frisk pust i superheltegenren.

Således går de første reaktioner på filmen Thunderbolts* på, at den ikke kunne komme på et bedre tidspunkt for Marvel, der har haft lidt udfordringer med at finde fodfæste efter Avengers: Endgame og Spider-Man: No Way Home lagde verdens billetsalgskontorer i biograferne ned.

'Thunderbolts*' handler om en gruppe af semi-superskurke, der må arbejde sammen for at bekæmpe et større og fælles fjende. Og skal man tro de første kommentarer fra anmeldere og filmskribenter på de sociale medier, kan vi se frem til en rigtig god film.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder den lille stjerne i titlen 'Thunderbolts*' egentlig?

Især Florence Pugh som Yelena Belova fremhæves i reaktionerne, mens også  Lewis Pullman bliver rost for sit portræt af den i MCU-sammenhæng nye karakter, Robert Reynolds, alias Sentry.

Vi har stadig de første reelle anmeldelser til gode, og som oftest er reaktionerne fra de sociale medier mere positivt stemte overfor filmen. Det ændrer dog ikke på, at de kan være interessante i forhold til, hvad vi kan forvente af en meget imødeset biograffilm.

Se uddrag fra de første reaktioner på 'Thunderbolts*' herunder:

- På mange måder anderledes end andre MCU-film, der er kommet før den, og den friskhed kunne ikke være kommet på et mere passende tidspunkt... det er noget af Marvels mørkeste materiale til dato […] Pugh bærer meget af den dramatiske vægt på sine skuldre, mens Lewis Pullman leverer en kompleks præstation som en sympatisk karakter i krig med sig selv. – Matt Neglia, Next Best Picture

- 'Thunderbolts*' er let en af de bedste MCU-film i lang tid (og måske en af mine nye personlige favoritter). Har så meget gnist, karisma og fortæller en ægte følelsesladet historie, man kan relatere til. Der blev fældet en tåre. Især Florence Pugh er fantastisk, hun løber bare med det hele - Emily Murray, Total Film

- Endelig en Marvel-film, der behandler mental sundhed og depression som en seriøs sag og ikke som at undergrave det for en vittigheds skyld. Et reelt godt karakterensemble med overbevisende Florence Pugh og Lewis Pullman-præstationer i centrum. Yay. Jeg kunne lide den. – Rendy Jones, Den of Geek

Thunderbolts*
Sebastian Stan og David Harbour i 'Thunderbolts*' (© Walt Disney Studios / Thunderbolts*)

- For mig fungerede 'Thunderbolts*', fordi den pillede lagene af et emne, jeg længe har kæmpet med. Florence Pugh fortsætter med at være en stjerne. Jeg grinede, men jeg græd også over en historie, jeg tror, folk vil kunne relatere til. Underlig nogle steder, på den bedste måde. Jeg kan ikke vente med at se den igen. – Paul Klein, Film Hounds

- Chokeret over hvor god 'Thunterbolts*' er. At lægge vægt på karakterarbejdet og den praktiske action får dette til at føles som den gamle Marvel, der har [undgået] os i et årti plus. Ville ønske, vi havde fået dette før. Det hjælper, at dette dysfunktionelle hold også har kemi - Brandon Norwood, FilmBlerds

- 'Thunderbolts*' introducerer en ny æra for Marvel, den mest menneskelige film fyldt med at lade deres antihelt være fejlbehæftet, knust og fuld af fortrydelse. Sebastian Stan har et absolut scenestjælende øjeblik, men Florence Pugh viser, at hun er den sande leder af den nye generation og hold. - Mia Pfluger, Film & Glory

- 'Thunderbolts*': Den var ret fantastisk! En visuelt dristig, følelsesmæssigt resonerende superheltefilm, der sætter mental sundhed i forgrunden. Florence Pugh bringer hjertet, David Harbour er konstant sjov, og Lewis Pullman er måske den skjulte MVP (vigtigste rolle, red.). Bedste MCU-film i lang tid. - Amon Warmann, Fade to Black

- Jeg var virkelig vild med 'Thunderbolts*'! Den handler åbenlyst om depression, ensomhed og formål. Hele pointen er, at de er afviste karakterer. 2/3 mest jordnær action og 1/3 et gyserinspireret mareridt. Føles som om MCU samles og bygger mod noget igen. - Sean Chandler, Talks About Movies

Thunderbolts* har premiere den 30. april.

 

Se traileren herunder: 

Nyeste film i biografen