Nyt gys kaldes for Eksorcisten for den nye generation

Along Came the Devil
Billede
(© Gravitas Ventures)

Så er vi på den igen. Endnu en kommende gyser har fået flotte anmeldelser og kaldes for en slags ny Eksorcisten målrettet dagens publikum.

Titlen er 'Along Came the Devil', og den første trailer er netop landet via BloodyDisguting.

Gyseren er efter sigende inspireret af rigtige begivenheder og handler om teenagepigen Ashley, der ser syner af sin afdøde mor og derfor forsøger at hidkalde hendes ånd.

Rollelisten og instruktøren er relativt ukendte, og værket ser da heller ikke ud til at være i samme vægtklasse som den aktuelle og endnu mere hypede gyserfilm, Hereditary, men eftersom genren er ved at være tidens mest spændende og banebrydende, er vi nysgerrige.

Hør også: Podcast om gyserfilmene der ændrede vores liv

Gravitas Ventures udgiver Along Came the Devil i de amerikanske biografer den 10. august, mens filmen endnu ikke er købt hjem til dansk premiere.