Parasite-instruktørs nye film med Robert Pattinson får ny premieredato
Vi er mange, der glæder os til at se, hvad den Oscar-vindende instruktør bag Parasite, Bong Joon Ho, får ud af science fiction-romanen 'Mickey 7' af Edward Ashtons fra 2022. Ikke kun fordi sydkoreaneren er en af verdens bedste instruktører, men også fordi Robert Pattinson står i spidsen for rollelisten.
Derfor var det med en vis skuffelse, da Warner Bros. udmeldte i januar, at filmen, som får titlen Mickey 17, ikke længere havde en premieredato.
Egentlig skulle den have haft premiere her i marts, men i stedet valgte filmselskabet at gå med monsterfilmen Godzilla x Kong: The New Empire, som overtog datoen den 27. marts.
Nu er der heldigvis godt nyt for Pattinson-fans, da Warner Bros. har fastsat en ny premieredato, om end det er noget ude i fremtiden.
'Mickey 17' rammer således biograferne den 30. januar 2025.
Se den kryptiske trailer nederst i artiklen, der giver et kort, men stemningsfyldt kig på filmen.
Plottet til filmen er ikke officielt bekræftet, men på IMDb beskrives det som følger:
For at stoppe sin erstatnings-klon Mickey8 fra at fortrænge ham, bliver Mickey7, en forbrugsrobot, sendt til en iskold planet for at afvikle den.
Udover Pattinson spiller også Toni Collette, Steven Yeun og Mark Ruffalo med i filmen.