Publikum har talt: Ny Transformers-film er den bedste i serien
For snart 18 år siden skød Michael Bay Transformers-universet igang med filmen Transformers.
Til trods for, at filmen blev mødt med lunkne kritiker-anmeldelser, noget der afspejles i filmens Rotten Tomatoes score på 57%, blev den et hit hos publikum.
Succesen fra den første film har resulterede i hele seks “live-action” efterfølgere, hvor de mange fans af de fremmedjordiske robotter, har kunne følge med i historien om Optimus Prime og de onde Decepticons.
Nu er det så tid til at hoppe i biografen igen. Transformers One har nemlig premiere i denne uge. Og modsat 'Transformers' har den fået blændende anmeldelser på Rotten Tomatoes.
Denne gang er der ikke tale om en "live-action" udgave, men en animeret film der fortæller oprindelseshistorien om Optimus Prime og hans ærkefjende Megatron – en historie, hvor de to starter som venner.
'Transformers One' handler om en tid før Transformers kom til vores verden, og før krigen mellem Autobots og Decepticons begyndte.
Filmen følger arbejderbotterne Orion Pax og D-16, der har smedet et stærkt bånd og altid kan stole på hinanden. Det vil sige indtil den dag, hvor en af Orion Pax’ skøre ideer fører dem til afsløringen af en af Cybertrons største hemmeligheder og et kolossalt forræderi.
Udover at være animeret og derfor vække minder om de klassiske tegnefilm, er det særlige ved 'Transformers One', at den allerede nu er den bedst vurderede Transformers-film på filmsitet Rotten Tomatoes blandt publikum.
Bortset fra filmen Bumblebee, der har stjernen Hailee Steinfeld i hovedrollen og en imponerende vurdering på 90%, er 'Transformers One' også den bedst vurderede blandt anmelderne med en score på 89%.
Filmen, som har et stjernespækket cast, har altså taget fans med storm og samtidig sat Michael Bays originale film med Shia LaBeouf til vægs. Den indtager en tredjeplads med en score på henholdsvis 57% fra kritikere og 85% fra publikum.
Det er dog værd at bemærke, at der ikke skulle meget til for at overgå de andre film i serien, da de ligger i spændet mellem 51% (Transformers: Rise of the Beasts) og 16% (Transformers: The Last Knight).
De flotte anmeldelser tyder på, at 'Transformers One' måske er den film, som fans af serien har ventet på.
'Transformers One' har biografpremiere den 26. september. Find dine billetter på Kino.dk.