Se billederne: Arnolds søn er bodybuilder – og klar til at erobre filmverdenen
Arnold Schwarzeneggers ikoniske catchphrase ”I’ll be back” passer i den grad også på den 75-årige stjernes eget liv.
Fordi Schwarzenegger er kommet på alles læbers igen efter, at han har erobret Netflix.
Først med sin populære tv-serie 'FUBAR', der efter at have ligget nummer 1 på tjenesten i flere uger, som nu har fået bekræftet en sæson mere, og dernæst med sin dokumentar-serie ’Arnold’.
Og har man set ’Arnold’ er man måske bekendt med Joseph Baena, der er et resultat af stjernens affære.
Arnolds søn er ikke vokset op med sin far, men i de senere år er de to kommet tæt på hinanden – og nu er Joseph Baena klar til at træde i sin fars fodspor på mere end et niveau.
For som det kan ses nederst, så er Baena – ligesom sin far – bodybuilder. I marts 2022 var han på forsiden af magasinet "Men’s Health", og som det kan ses på hans Instagram-profil, så er han i den grad sin fars søn, når det gælder om at løfte tunge vægte!
Men Baena er nu også på vej til at gå skuespilvejen. Efter han i 2022 fik sin filmdebut i ’Chariot’ med John Malkovich og medvirkede i den amerikanske udgave af ’Vild med dans’, har han intet mindre end fem film på vej.
Flere af dem med skeptiske titler som ’Lava’, ’Called to Duty’ og ’Encounters’. Men husk nu, at farmand Arnold også startede med den famøse b-film ’Hercules i New York’ i 1970, før han i 1980 fik sit store filmgennembrud i ’Conan barbaren’.
Et projekt stikker dog ud. Nemlig actionfilmen ’Gunner’, der har både Luke Hemsworth og Morgen Freeman på rollelisten og er skrevet af manden bag den første Fast & Furious-film.
Arnolds anden søn og Joseph Baenas halvbror, Patrick Schwarzenegger, har ligeledes taget hul på en skuespilkarriere og har siden starten af 2010’erne medvirke i diverse ting, bl.a. hovedrollen i ’Daniel isn’t real’ og Chris Pratt-serien ’The Terminal List’ samt den kommende The Boys-spinoff ’Gen V’.
'Gunner' har ikke en premieredato.