Top Gun 2-stjerne overtager ikonisk Arnold Schwarzenegger-rolle
Okay, man kan nok diskutere, hvorvidt Arnold Schwarzeneggers rolle i The Running Man er ikonisk. Især når action-stjernens CV er så imponerende. Men i årenes løb er filmen blev en kultfavorit - og for os står den som noget helt særligt.
Derfor er vi ekstra spændte på en kommende ny version. 'The Running Man' er baseret på Stephen Kings bogforlæg, der er noget mere gritty end den kulørte filmversion fra 1987. Vi skal derfor nok også forvente en noget anderledes opdatering.
Tilbage i april blev den nye hovedrolle fundet - og det er en af tidens mest fremadstormende stjerner. Nemlig Glen Powell.
Efter sine optrædener i først storsellerten Top Gun 2 og hernæst i rom-com-sensationen Anyone But You overfor Sydney Sweeney, er den 35-årige amerikaner blevet en af Hollywoods mest ombejlede herrer. Senest var han biografaktuel med katastrofefilmen Twisters.
Skuespilleren bliver hovedkarakteren Ben Richards, som kastes ind i et realityshow i en dystopisk fremtid, hvor en stor pengepræmie er på højkant - hvis man overlever en gruppe lejemorderes intense jagt på dig.
Glen Powell blev blev tidligere i år offentliggjort til 'The Running Man' ved CinemaCon i Las Vegas.
Nu kan The Wrap så rapporterer, at filmen officielt har fået det grønne lys ved Paramount Pictures, at optagelserne forventes at starte til november.
Siden 2021 har Edgar Wright nemlig arbejdet på en ny filmatisering af Stephen King-romanen. Han har skrevet filmmanuskriptet med Michael Bacall (21 Jump Street, 22 Jump Street).
Wright er kendt for sin populære genre-legende komedietrilogi med Shaun of the Dead, Hot Fuzz og The World's End samt den populære actionfilm Baby Driver. Senest var han aktuel i de danske biografer med den psykologiske gyser Last Night in Soho.
Glen Powell har ligeldes været på tale til en anden 90'er-genindspilning, nemlig 'Backdraft'. Læs mere om det her.
'The Running Man' afventer en premieredato.