Verdenspolitikken sætter præg på tysk filmfestival i Danmarks tre største byer

Årets udgave af Tyske Filmdage finder sted fra den 6. til den 10. april, og ligesom de seneste år finder det sted i Danmarks tre største byer, København, Aarhus og Odense.
Programmet er blevet afsløret, og arrangørerne bemærker selv, at verdenspolitikken kommer til at smitte af på valget af film. Således er der dokumentarfilm på paletten denne gang, der med hver sin vinkel tager livtag med fortiden, samtidig med at de peger ind i nutiden: 'Riefenstahl', 'Petra Kelly – Act Now!' og 'Die Unbeugsamen 2'.
Filmfestivalen i Berlin smitter naturligvis også af på udvalget med Ido Fluks 'Köln 75', der er åbningsfilm på Tyske Filmdage, og Berlinalens egen åbningsfilm, Tom Tykwers 'Das Licht', er også på programmet.
Er man til de lidt længere filmoplevelser, er der to helaftensfilm i vente. Lars Eidinger spiller hovedrollen i dem begge: 'Das Licht' og Sterben.
'Die Herrlichkeit des Lebens' og 'Sterben' handler i det hele taget om meget af det samme: Livet og døden og alt, hvad der ligger derimellem. Filmdagene med tysk filmkultur afsluttes af 'Sad Jokes' af Fabian Stumm, hvor livet heldigvis er mere morsomt end trist.
Se hele programmet herunder, hvor du også kan se spilletider og bestille dine billetter:
Søndag 6. april: Köln 75
Mandag 7. april: Petra Kelly – Act Now!
Mandag 7. april: Sad Jokes
Tirsdag 8. april: Die Herrlichkeit des Lebens
Tirsdag 8. april: Sterben
Onsdag 9. april: Riefenstahl
Onsdag 9. april: Das Licht
Torsdag 10. april: Die Unbeugsamen 2
Torsdag den 10. april: Köln 75