Vidste du, at Jake Gyllenhaal har lavet 3 danske Hollywood-genindspilninger?
Jake Gyllenhaal oplever nu stor succes med sin genindspilning af 80'er-filmen 'Road House', der er endt som den mest sete originale film på Prime Video nogensinde.
Men vidste du, at stjernen faktisk tidligere har lavet hele tre Hollywood-genindspilninger af danske film?
I 2009 var Jake Gyllenhaal en central del af den amerikanske version af Susanne Biers Brødre fra 2004. I Brothers spiller Tommy, hvis bror har været i krig og kommer i hjem. I mellem tiden er har han dog indledt et forhold til brorens kone. Rollen blev i den danske film spillet af Nikolaj Lie Kaas.
I 2021 indtog han hovedrollen i Hollywood-remaket af Den skyldige, der på Netflix fik titlen The Guilty. Her spiller Gyllenhaal den amerikanske pendant til Jacob Cedergrens betjent, der får et urovækkende opkald.
Kun et år senere, i 2022, dukkede Gyllenhaal op i endnu en Hollywood-film, som var baseret på et dansk oplæg. Nemlig Michael Bays Ambulance, der følger to røvere, som stjæler en ambulance, efter et kup går galt. Filmen var en frit baseret genindspilning af Ambulancen fra 2005.
Gyllenhaals store passion for Danmark stopper dog ikke dér. Da vi mødte ham i 2022 afslørede han nemlig, at danske Susanne Bier var en af hans favoritinstruktører nogensinde.
I 2023 spillede han overfor danske Dar Salim i krigsfilmen The Covenant. De to fik et tæt forhold. Noget Dar Salim bl.a. fortalte os om, da vi mødte ham i 2023.
Læs mere her: Dar Salim om sit første møde med Jake Gyllenhaal: "Jeg mistede al min status og maskulinitet"
Tidligere er en actionfilm med den Den skyldige-instruktør Gustav Möller blevet annonceret med titlen 'Snow Blind'. Projektet virker dog til at være gået i stå.
'Road House' kan ses på Prime Video.