Bruce Willis
Bruce Willis
En af 1980 og 90’ernes største stjerner har uden tvivl været Bruce Willis, der blev født på en militærbase i det daværende Vesttyskland. Han voksede dog op i New Jersey og flyttede til New York for at blive skuespiller. Som bartender blev han opdaget af en agent, og karrieren var i gang.
Tv-serien ”Moonlightning” gjorde ham velkendt, men han brød for alvor igennem som den hårdkogte politimand i ”Die Hard” (1988). Den figur var så god, at flere af de efterfølgende roller mere eller mindre mindede om John McClane - eksempelvis i ”Hudson Hawk” (1991), ”The Last Boyscout” (1991) og selv barnets personlighed i ”Look Who's Talking” (1989). I ”Mortal Thoughts” (1991) havde han dog en anderledes birolle, og i 1994 kom nye sider af actionhelten frem i ”Pulp Fiction” og ”Nobody’s Fool”.
Efter Die Hard-filmene har den populære skuespiller igen opnået samme succes med Shyamalans film ”The Sixth Sense” (1999), ”Unbreakable” (2000), "Sin City" (2005) og "Red" (2010). Bruce Willis har senest begået en række action-film, der ikke har fået dansk biografpremiere.