Danske anmeldere blæst bagover af ny storfilm: "Det bedste action der findes"
79-årige George Miller bliver ved med at imponere med sit virtuose Mad Max-univers. Først skabte han 10'ernes bedste actionfilm med Mad Max: Fury Road, og nu gentager han succesen med Furiosa: A Mad Max Saga.
I hvert fald hvis man spørger de danske anmeldere, der har leveret en regulær stjerneregn over filmen, som har premiere i biografen nu.
'Furiosa: A Mad Max Saga' følger Imperator Furiosa fra 'Fury Road' og hendes forhistorie, fra hun som barn bliver frarøvet sin familie af en bande til hun som voksen søger hævn.
Anya Taylor-Joy spiller hovedrollen, mens Chris Hemsworth er dejligt modbydelig som skurken Dementus.
Udpluk af danske mediers anmeldelser af 'Furiosa: A Mad Max Saga':
Berlingske, Thomas Brunstrøm, 6 stjerner
"Denne film er simpelthen en af grundene til, at biografer findes."
Politiken, Joakim Grundahl, 6 hjerter
"Med sin femte ’Mad Max’-film understreger George Miller, at middelaldervold på motorcykler i en postapokalyptisk ørken er det bedste action, der findes på film."
Ekstra Bladet, René Fredensborg, 5 stjerner
"Intens og storslået underholdning."
Soundvenue, Niki Vraast-Thomsen, 5 stjerner
"George Miller har skabt endnu en actionmilepæl, og hvis du er en af dem, der synes Fast & Furious-franchisen er blevet alt for plasticagtig og frarevet alt, hvad der er fedt ved muscle cars og høj fart, så får du her den ægte vare."
Filmmagasinet Ekko, Niels Jakob Kyhl Jørgensen, 4 stjerner
"Når bomberne falder, pistolskuddene runger, og motorerne brøler, viser 79-årige George Miller, at han stadig har tag om storladen action, der giver Hollywoods rabalderindustri baghjul."
Furiosa: A Mad Max er aktuel i biografen. Køb dine billetter på kino.dk.
LÆS OGSÅ: Legendarisk 79-årig filmskaber har lavet karrierens næstbedste film
LÆS OGSÅ: Action-scene i ny Mad Max-film tog 78 dage at optage og krævede 200 stuntfolk dagligt