Dansker afslører: Gentager international rolle for sjette gang i ny storfilm
Lige nu kan Caspar Phillipson opleves som den amerikanske præsident John F. Kennedy i det politisk drama Hammarskjöld af Per Fly.
Det er femte gang i karrieren, at danskeren indtager rollen som JFK på film og tv. Men det er ikke sidst gang.
Det afslørede Caspar Phillipson, da vi mødte skuespilleren til en snak om hans nu næsten 10 år som amerikansk præsident på tværs af film og serier som 'Jackie', 'Project Blue Book' og 'Blonde'. Få hele overblikket over alle danskerens JFK-præstationer her.
Læs hans udtalelse i artiklen her, og lyt til hele vores podcast med den danske stjerne herunder (eller søg blot på "kino.dk filmpodcast" i din foretrukne app):
Danskeren kunne ikke afsløre, hvilken film der var tale om. Men om hans sjette optræden som JFK fortæller han:
- Vi har optaget i Budapest her sidst på efteråret, igen med meget, meget dygtige mennesker, altså virkelig store stjerner.
Caspar understreger, at hans optræden er kort, men det bliver altså på den helt store scene igen.
Hvorvidt den sjette gang som John F. Kennedy bliver den sidste, må tiden vise. Men ikke, hvis det står den danske skuespiller selv:
- Det er stadig så fasinerende og spændende, der er jo masser, der har sagt "er du ikke snart færdig med det her?" Men ellers tak, det er så fedt!
Den biografaktuelle 'Hammarskjöld' udspiller sig under den kolde krig i 1961, hvor brændpunktet er Congo.
Her følger man FN-diplomaten Dag Hammerskjöld, som påtager sig opgaven at formidle fred og enighed i landet. En umulig opgave, ifølge mange. En selvmordsmission, ifølge andre. Og undervejs holder han altså møder med bl.a. John F. Kennedy i form af Caspar Philipson.
'Hammarskjöld' kan ses i biografen nu - find dine billetter herunder.