Derfor har ny Afdeling Q-film skiftet Assad-skuespiller
Den nye Afdeling Q-film Den grænseløse har ramt de danske biografer.
På skuespillerfronten er der sket en markant udskiftning siden den forrige film Marco Effekten. Rollen som Assad er blevet overtaget af den fremadstormende stjerne Afshin Firouzi.
I forbindelse med annonceringen af udskifningen af Zaki Youssef, som portrættede Assad i 'Marco Effekten', blev årsagen forklaret i en pressemeddelse.
I en pressemeddelse fra Nordisk Film i september 2022 skrev selskabet følgende:
- Zaki Youssef [...] træder ud af rollen som Assad, fordi Zaki både er blevet far for nylig og har andre planlagte projekter, som ikke kunne forenes med optagelserne, der er blevet fremrykket et halvt år.
LÆS OGSÅ: Afdeling Q's nye stjerne har en meget personlig relation til Assad
Ulrich Thomsen og Sofie Torp gentager igen deres respektive roller som Carl Mørck og Rose.
I 'Den grænseløse' sendes Afdeling Q til Bornholm for at efterforske et uopklaret mord på en ung pige. Sagen trækker spor til fortiden, og en solkult kommer under mistanke.
Afshin Firouzi er måske den nye mand på holdet, men han fortæller til os, at han har en hel særlig relation til Assad-karakteren. Se vores interview med ham her.
'Den grænseløse' kan ses i biografen nu - find dine billetter her.