Det fulde overblik: Se den vanvittige rolleliste til Christopher Nolans næste film

Se hvilke prominente navne der er offentliggjort
Tenet / The Dark Knight Rises / The Amateur
(© SF Studios / Disney)

Efter måneders spekulationer om Christopher Nolans opfølgning på hans anmelderroste og kommercielle succes Oppenheimer, som vandt ham en Oscar for Bedste Instruktør, afslørede Universal Pictures før ferien, at han nu vil bringe Homers 'Odysseen' til det store lærred.

'Odysseen' er et af de største oldgræske episke heltedigte skrevet på heksameter. Digte fortæller om den græske helt kong Odysseus og hans torturfulde 10-årige rejse hjem til Ithaca efter den Trojanske Krig. Det er en rejse fyldt med afbrydelser og indflydelse fra guderne (for ikke at nævne et par kykloper).

Filmen får biografpremiere den 17. juli 2026, og Nolan forsætter med at have virkelig imponerende rollelister.

De første navne er allerede offentliggjort, og det inkluderer bl.a. Marvel-stjerner, Oscar-vindere og Nolan-gengangere. 

 

Rollelisten i Christopher Nolans nye film (hvad vi ved på nuværende tidspunkt)

Dune: Del 2
Zendaya i 'Dune: Del 2' (© Warner Bros. / Dune: Del 2)

Zendaya

Hollywoods største stjerner stræber altid efter muligheden for at være med i en Nolan-film, og for Zendaya er det endelig blevet hendes tur. 

Filmen vil markere Zendayas første film med instruktøren, men hun er så absolut ikke uvant til store blockbusters. Zendaya startede 2024 med at medvirke i Dune: Part Two, som indtjente over 700 millioner dollars på verdensplan, og var en efterfølger til Dune fra 2021 - en film hun også spillede med i. 

Desuden er hun med i de tre Spider-Man-film med Tom Holland, der tilsammen har indspillet 3,9 mia. dollars.

Hvilken rolle Zendaya kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke. 

Avengers: Infinity War
Tom Holland i 'Spider-Man: No Way Home' (© Walt Disney Pictures)

Tom Holland

En anden af Hollywoods unge stjerner, som snart kan tilføje en Christopher Nolan-film til sit CV, er ingen ringere end Marvel-stjernen, Spider-Man himself, Tom Holland.

Ligesom sin kæreste, Zendaya - som han har delt lærredet med i Marvel-universet - er han heller ikke en novice, når det kommer til film af astronomisk størrelse.

Den engelske skuespiller har siden 2016 medvirket i seks superheltefilm fra Marvel Studios, startende med Captain America: Civil War. Fans har også længe håbet på, at Christopher Nolan måske ville instruere en Marvel-film, hvor de to kunne krydse klinger. Men i stedet bliver det nu i Nolans egen film, at de to englændere får lov at arbejde sammen.

Hvilken rolle Tom Holland kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke. 

'Oppenheimer'
Matt Damon i 'Oppenheimer' (© 'Oppenheimer' / UIP)

Matt Damon

Modsat sine yngre kollegaer har Matt Damon haft fornøjelsen af at medvirke i tidligere Christopher Nolan-projekter.

I 2014 spillede Damon med i Nolans episke science fiction-film 'Interstellar', hvor en gruppe forskere og astronauter, anført af Matthew McConaughey, forsøger at finde en erstatningsplanet for Jorden, som ikke længere kan dyrkes.

Også i Nolans seneste film, 'Oppenheimer', var Damon igen at finde på rollelisten og skuespilleren må eftersigende have gjort et godt indtryk, da han nu er castet til sin tredje film med instruktøren.

Hvilken rolle Matt Damon kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Anne Hathaway i Dark Knight Rises
Anne Hathaway i 'The Dark Knight Rises' (© Warner Bros.)

Anne Hathaway

En anden Nolan-genganger, der er klar til at medvirke i den nye film af instruktøren, er den amerikanske Hollywood-stjerne Anne Hathaway.

Anne Hathaway har ligesom Matt Damon medvirket i to tidligere film af den britiske mester. Det drejer sig både om science fiction-filmen 'Interstellar' og Batman-filmen The Dark Knight Rises, hvor skuespillerinden spillede Nolans Catwoman.

Anne Hathaway er desuden en Oscar-vindende skuespiller, der modtog den fornemme pris som Bedste kvindelige birolle tilbage i 2013 for sin optræden i Les Misérables. Og hun er ikke den eneste Oscar-vinder, der er at finde på rollelisten.

Hvilken rolle Anne Hathaway kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Lupita Nyong'o i Marvel
Lupita Nyong'o i 'Black Panther: Wakanda Forever' (© Disney)

Lupita Nyong'o

Tilbage i 2014 sparkede Lupita Nyong'o døren ind til Hollywood, da hun i sin spillefilmsdebut 12 Years a Slave tog prisen som Bedste kvindelige hovedrolle ved årets Oscar-uddeling.

Efterfølgende væltede det ind med tilbud til nykommeren, og nu er tiden kommet til, at hun får en ny debut. En Nolan-debut.

Den kommende film vil nemlig markere første gang, at hun skal arbejde sammen med englænderen, men Nyong'o bør ikke være alt for skræmt. 

Udover at have medvirket i kritikerroste film, som fx '12 Years a Slave', der også tog Oscar'en for Bedste film, har hun medvirket i flere blockbustere som fx Star Wars og Marvel-film.

Hvilken rolle Lupita Nyong'o kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke.

The Batman Robert Pattinson
Robert Pattinson i 'The Batman' (© The Batman (Warner Bros.))

Robert Pattinson

Den tredje Nolan-genganger, der officielt er tilknyttet den kommende film, er 'The Batman'-stjernen Robert Pattinson.

Den højprofilerede skuespiller, som blandt andet også medvirker i Oscar-vinderen Bong Joon-hos kommende film Mickey 17, har ligesom Hathaway og Damon erfaring med at arbejde sammen med Nolan. Tilbage i 2020 spillede han nemlig over for John David Washington i Nolans action-thriller Tenet.

Med film som 'The Batman' og 'Tenet' på cv'et er Pattinson absolut vant til at arbejde på store projekter, men i de seneste år har skuespilleren, som fik sit helt store gennembrud i Twilight-filmene, modtaget bred anerkendelse for sine optrædener i indie-film som Good Time, High Life og The Lighthouse.

Hvilken rolle Robert Pattinson kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Atomic Blonde
Charlize Theron i 'Atomic Blonde' (© UIP)

Charlize Theron

Charlize Theron er også bekræftet til at have sluttet sig til Nolans episke fortælling.

I 2003 vandt hun en Oscar for sin hovedrolle i filmen Monster, hvor hun portrætterede den virkelige seriemorder Aileen Wuornos.

Siden da har Theron skiftet mellem intense dramatiske roller og actionfyldte blockbuster-film som Mad Max: Fury Road og The Old Guard.

Det bliver første gang Theron og Nolan arbejder sammen.

Hvilken rolle Charlize Theron kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke. 

American Gigolo
(© SkyShowtime)

Jon Bernthal 

Jon Bernthal er den seneste Marvel-stjerne – ved siden af Holland, Zendaya og Nyong'o - til at slutte sig til den vanvittige rolleliste.

Den 48-årige skuespiller, som startede sin karriere i starten af 2000'erne, fik massiv kritikerros for sin skildring af Shane Walsh i Frank Darabonts 'The Walking Dead'. 

Han er også kendt for sin præstation i serierne 'The Punisher' og 'The Bear' samt film som The Wolf of Wall Street, The Peanut Butter Falcon og Le Mans '66.

Bernthal står over for et par travle år, da han er bekræftet til at vende tilbage som The Punisher i 'Daredevil: Born Again', der har premiere på Disney+ til marts, og han medvirker ligeledes over for Ben Affleck i den kommende efterfølger 'The Accountant 2'.

Hvilken rolle Jon Bernthal kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke. 

Oppenheimer
(© UIP)

Benny Safdie

Benny Safdie, der har gjort sig bemærket ved at instruere film som Uncut Gems sammen med sin bror Josh, genforenes med Nolan efter at have spillet fysikeren Edward Teller i 'Oppenheimer'.

Hans næste projekt som instruktør er 'The Smashing Machine' med Dwayne Johnson og Safdies medskuespiller fra 'Oppenheimer', Emily Blunt. Derudover er han også sat til at medvirke i komedie-efterfølgeren 'Happy Gilmore' sammen med Adam Sandler.

Hvilken rolle Benny Safdie kommer til at spille i Nolan-filmen, vides på nuværende tidspunkt ikke.