Efter ’Barbie’: Hele 14 nye film er på vej fra dukkefirmaet bag

Fra kortspil til Vin Diesel som robot
Barbie
(© Warner Bros.)

Barbies succes ved billetlugerne er ikke til at tage fejl af, hvor den allerede har indbragt over 700 millioner dollars.

Det har nu for alvor sat gang i hjulene hos firmaet bag dukken, Mattel, der lige nu er i aktiv udvikling på intet mindre end 14 projekter!

Firmaet har nok af legetøjsprodukter at kaste sig over, og direktøren Ynon Kreiz har da heller ikke lagt fingre imellem, når han har forklaret om Mattells ambitioner til Variety:

- Succesfulde film skaber flere film. Vores ambition er at skabe filmfranchises.

I samme artikel bliver sløret for de 14 projektet løftet, og det ser ud til, at Mattel – ligesom med ’Barbie’ – giver nogle signifikante filmskabere og stjerner mulighed for at lege med deres produkter.

Se hele listen herunder – inklusiv hvem der er involveret.

Barney

Den lilla dinosaur bliver til en voksen film, der er blevet beskrevet som en ”surrealisk” fortælling i stil med værker fra firmaet A24. Projektet bliver sammenlignet med værker som Being John Malkovich og Orkidé-tyven.

Og i selv samme sætning bliver det understreget, at det ikke er Seth MacFarlans Ted, vi taler om, når det kommer til en skildring af den ikoniske figur.

Producer på filmen er Daniel Kaluuya, som man vil kende som bl.a. hovedrollen i ’Get Out’.

 

Polly Pocket

Mini dukket-sættet bliver omsat til en familievenlig film med Emily in Paris-stjernen Lily Collins i hovedrollen og ingen ringere end Girls-skaberen Lena Dunham bag kameraet som både forfatter og instruktør.

 

Hot Wheels

Biler, monster trucks og motorcykler skal bringes til live af J.J. Abrams som producer.

Abrams har tidligere kaldt sit univers for legetøjsfilm for ”jordnær og dyster”.

 

Rock ’Em Sock ’Em Robots

Brætspillet med to robotter, der skal kæmpe mod hinanden bliver omsat til film af Universal med Fast & Furious-stjernen Vin Diesel i front. 

 

American Girl

Mattels baby-dukke er også på vej til det store lærred.

 

Magic 8 Ball

Retro-spillet, der involverer en billardkugle, der kan forudsige fremtiden, er under udvikling som en ”PG 13 thriller”.

 

Masters of the Univers

En ny storfilm baseret på det populære superhelte-legetøj fra 1980’erne har været under udvikling længe. Den har allerede været igennem flere stadier, studier og hovedroller. Senest takkede Netflix nej til projektet, der efter sigende allerede har kostet 200.000 millioner kroner.

Lige nu leder Mattell efter en ny partner til projektet.

 

Major Matt Mason

Tom Hanks er udset til at spille den berømte legetøjs-astronaut, der første gang så dagens lys i 1966. Major Matt Mason lever og arbejder på månen og omgivet af sit eget hold, men også af flere farlige rumvæsner.

Det er altså nok af baggrundshistorie at tage fat på i en kommende science fiction-film, som bl.a. Akiva Goldsman (A Beautiful Mind, Batman & Robin) er sat til at skrive.

UNO

Det populære kortspil bliver til en spillefilm skrevet af talentet Marcy Kelly, der tidligere har omsat ’Mean Girls’ til et videospil.

 

Wishbone

I 1990’erne blev hunden Wishbone, en Jack Russell Terrorier, utrolig populær på børne-tv. Han vender nu tilbage med Peter Farrelly – manden bag bl.a. ’Dum & Dummere’ og ’Green Book’ som producer.

 

Matchbox

Bil-legetøjet, der kom på hylderne i 1953, bliver til en actionfilm baseret på et manuskript af forfatteren bag bl.a. ’Orphan: First Kill’.

 

Thomas og venner

Manden bag  ’World War Z‘ og ’Monsters Ball’, Marc Forster, skal lave den populære børneserie om Thomas Tog og hans maskin-venner om til en fantasyfilm.

 

View Master

Lang tid før vi kendte til VR, blev der i 1939 skabt ”View Master”. Et par briller, der skabte illusionen om 3D. Nu er en eventyr-film baseret på legetøjet på vej.

 

Christmas Balloon

Den eneste film, som legetøjsfirmaet har på vej, der ikke baseret på noget af deres legetøj. 

Historien er derimod baseret på en virkelig historie, hvor Mattell donerede legetøj, så en ung piges juledrøm kunne gå i opfyldelse.

Det skete efter, at hun havde sat sin ønskeliste fast til en ballon, der havnede hos et par i sorg, der arbejdede hos netop Mattel, der altså kunne få juleønskerne til at gå i opfyldelse. 

Manuskriptet forfattes af Gabby Revilla Lugo, der bl.a. har været med til at producere komedien Palm Springs.

'Barbie' kan ses i biografen nu.

Anbefalet til dig