Ryan Renyolds udvider: Skriver på en X-Men-film!

Alles favorit rapkæftede antihelt Deadpool er klar til nye eventyr efter sidste års kæmpe succes med filmen Deadpool & Wolverine, der indtjente 1.338 milliarder dollars på verdensplan, bl.a. som resultat af manuskriptforfatter og hovedrolleindehaveren Ryan Reynolds genistreger.
I sidste uge kunne vi berette, at Ryan Reynolds er gået i gang med at skrive på en ny Deadpool-film. Hvad den kommer til at handle om vides ikke, men i et interview med Time, fortæller han, at han kom med 18 forskellige idéer til en ny film i Deadpool-universet – den ene mere skør end den anden.
Her afkræftede han, at Deadpool ville blive en ny Avenger eller X-Men på trods af, at MCU lægger op til at samle de resterende superhelte til en frisk omgang teambuilding i form af bekæmpelse af den ultimative fjende, Dr. Doom spillet af Robert Downey Jr..
- Jeg skriver en lille ting lige nu, som ligner en ensemble [-film, red.]. Jeg kan godt lide, at han er isoleret. Hvis Deadpool bliver en Avenger eller X-Men, er vi ved slutningen […] det er opfyldelsen af hans drøm, og den kan man ikke give ham, fortalte Reynolds i interviewet.
Selvom han afviser idéen om Deadpool, som en del af et superhelte-team, så fortæller en kilde til The Hollywood Reporter, at han allerede er gået i gang med at skrive på en film, der har tre eller fire medlemmer af X-Men i centrum.
Idéen er endnu ikke solgt til studiet, men Reynolds har tidligere haft flere X-men med i sine Deadpool-film. Tilgangen skulle denne gang dog være, at Deadpool i højere grad ville være en bi-karakter, hvortil at rampelyset derfor var på en anden X-Men-karakter.
I 'Deadpool & Wolverine' mødte man bl.a. karaktererne Sabertooth (Tyler Mane), Pyro (Aaron Stanford) og Colossus (Stefan Kapičić), der har været med i alle tre Deadpool-film. Derudover var hans med-hovedperson én af de mest ikoniske X-Men helte, nemlig Wolverine spillet af Hugh Jackman.
Reynolds formåede endda at inddrage karakteren Gambit, der har været synonym med Channing Tatum siden filmen om Gambit blev skrottet dengang Disney opkøbte universet fra Fox i 2019. Overraskende fra flere vender tilbage Tatum tilbage i rollen i Avengers: Doomsday - her sammen med X-Men stjernerne Patrick Stewart (Prof. X), Ian McKellen (Magneto), James Marsden (Cyclops), Alan Cumming (Nightcrawler) og Rebecca Romijn (Mystique).
Indtil videre er hverken Deadpool eller Wolverine blevet offentliggjort som en del af den næste Avengers-film.
Ryan Reynolds har tidligere luftet idéen om at få Wicked-stjernen Cynthia Erivo til at spille karakteren Storm, der bl.a. er blevet portrætteret af Halle Berry. Måske bliver hun en del af det nye hold af X-Men, som Reynolds arbejder på?
Mulighederne er uendelig - og med Disneys opkøb af Fox har Reynolds alle Marvel stort set alle deres karakterer til rådighed.
Tidligere er en X-Men-film fra Hunger Games-forfatteren Michael Lesslie blevet omtalt. Den har intet med Ryan Reynolds mulige Deadpool-projekt at gøre.