Vampyrfilmen der kan tage livet af Hollywood: Men hvor farlig er den egentlig?

En analyse af en af årets mest omtalte film-emner

Siden biografpremieren på vampyrfilmen Sinners i midten af april har internettet og diverse kulturelle medier sydet med historier og omtaler.

En af de ting, der har fået mest opmærksomhed, er manden bag, nemlig instruktør og manuskriptforfatter Ryan Coogler og her den opsigtsvækkende aftale, som han har indgået med Warner Bros., der er studiet bag filmen.

Den vilde kontrakt har bl.a. medført overskrifter, der spekulerer i, at Ryan Cooglers aftale omkring 'Sinners' simpelthen kan være dødsstødet til studie-systemet i Hollywood.

Andre medier har fået kritik for deres tunnelsyn på filmens budget og box office-tal.

Skuespiller og instruktør Ben Stiller langede bl.a. ud efter Variety, da de koblede filmens åbningstal på 60 millioner dollars sammen med budgettet på 90 millioner dollars.

På X spurgte filmstjernen retorisk:

- I hvilket univers er en overskrift som denne berettiget til en 60 millioner dollars åbning på en original studie-film?

Hvad handler al postyret om?

Men hvorfor er Ryan Cooglers kontrakt så sensationel? Og hvordan er filmskaberen pludselig blevet den måske mest eftertragtede instruktør i Hollywood? Det i en liga med bl.a. Quentin Tarantino, Christopher Nolan og Denis Villeneuve.

I denne artikel dykker kino.dk's redaktør Daniel Hartvig ned i al postyret, da han nemlig har talt med den danske instruktør og manuskriptforfatter Gabriel Bier Gislason i sin egen podcast Sammensværgelsen – en dansk X-Files podcast, hvor de vender hele situationen omkring Ryan Coogler.

Gabriel Bier Gislason (Natten har øjne) er uddannet i New York og har i den grad fingeren på pulsen i den amerikanske filmindustri, hvor han udover en stor viden, selv har prøvet at sidde til møder med større og mindre filmselskaber.

Hvad er 'Sinners'?

Til de uindviede er den biografaktuelle 'Sinners' en original film baseret på Ryan Cooglers egen idé og manuskript, som han også selv har instrueret.

Filmen udspiller sig i det amerikanske område Mississippi Delta anno 1932 og følger tvillingebrødrene Smoke og Stacks (begge spillet af Michael B. Jordan), som efter nogle år i Chicagos underverden vender hjem.

Her vil de sætte et nyt spillested op i byen. Men Ku Klux Klan er langt fra det eneste, de skal frygte, når mørket falder på.

Gyserfilmen runder snart 300 millioner dollars i indtjening på verdensplan og er blevet mødt med flotte anmeldelser fra både kritikere og publikum.

'Sinners' skabte allerede opsigt, da den kun var på manuskriptplan. Filmen blev nemlig en del af en større budkrig mellem de store Hollywood-studier, der alle ville have fingre i Ryan Cooglers nye værk.

Filmen endte hos Warner Bros. - dog først efter nogle intense forhandlinger, der altså mundede ud i en bemærkelsesværdig kontrakt, som vi om lidt dykker grundigt ned i.

Det første, som skabte opsigt var, at Warner Bros. indvilligede i at give Ryan Coogler 90 millioner dollars til at lave sin film.

Et stort budget i disse tider for en original film, hvor man altså ikke hænger sin hat op på en allerede eksistensende franchise eller IP, en såkaldt 'intellectual property'. Det er dog kun en "lille" del af den vilde aftale.

Først skal vi lige have styr på, hvem Ryan Coogler er - og hvordan han er endt i en position, hvor han kan forhandle på så højt plan.

Hvem er Ryan Coogler? Og hvordan er han blevet en af tidens største filmskabere?

Den amerikanske instruktør blev uddannet på USC School of Cinematic Arts, inden han i 2013 brød igennem med Sundance-filmen Fruitvale Station.

Herefter fulgte en spinoff-film til Rocky-universet i form af Creed fra 2015, mens han i 2018 rykkede til Disney og Marvel, hvor han stod bag storfilmen Black Panther samt dens efterfølger Black Panther: Wakanda Forever.

Danske Gabriel Bier peger her på, at Ryan Coogler i hele sin karriere har taget nogle meget kloge valg og nærmest strategisk arbejdet sig op:

- Han starter med at lave 'Fruitvale Station' for under en million dollars. Forest Whitaker er producer på den, og det er noget af det, den får mest opmærksomhed for.

- Han hyrer Michael B. Jordan, som på det tidspunkt stadig var bedst kendt for sin optræden i 'The Wire', og så havde han lige været med i 'Chronicles'.

- 'Fruitvale Station' bliver et kæmpe hit, og den kommer også ud lige omkring Black Lives Matter-bevægelsen. Den handler om en uskyldig ung, sort mand, der bliver skudt i Oakland af politiet.

- Filmen indtjener næsten 30 millioner dollars. Det skal man måle imod et 900.000 dollars budget. Det er en kæmpe succes. Og så er han i en position, hvor han kan gå ud og lidt vælge, hvad han vil næste gang. Du kan ikke nødvendigvis lave den næste Batman-film, men du kan ret meget.

- Der er han så sindssygt smart, at han vælger at lave en film om Adonis Creeds' søn fra Rocky-franchisen - og ved at vælge det, så er han instrumental i at lave en helt ny version af en stor franchise.

- Den tjener også sindssygt godt i USA. Så allerede der, når han kommer ind til 'Black Panther', er han ekstremt varm. Han har været sindssygt smart med sine valg hele vejen igennem.

'Black Panther' bliver en økonomisk megasucces med en omsætning på 1.3 milliarder dollars på verdensplan. Ikke nok med det, så bliver filmen ligeledes et afroamerikansk kulturelt samlingspunkt. Det hele bliver toppet med flere Oscar-nomineringer, bl.a. en for Bedste film.

Det fik Disney til for alvor at slå kløerne i Ryan Coogler.

Ryan Cooglers kontrakt med Disney

Gabriel Bier forklarer, at det et helt normalt træk i Hollywood, at en filmskaber laver sit eget produktionsselskab, hvor man kan opdyrke film- og serie-ideer, indkøbe bogrettigheder og andet, som man kan sælge til større studier. Ryan Cooglers produktionsselskab hedder Proximity Media.

I februar 2021 tegner selskabet en såkaldt "over-all deal" med Disney. Gabriel Bier uddyber, at der overordnet set findes to typiske aftaler: "First look" og en "over-all deal".

"First look" dækker i sin enkelthed over, at selskabet giver instruktøren/manuskriptforfatteren en bunke penge mod, at han/hun kommer til selskabet først med deres ideer.

Herefter har produktionsselskabet "first right of refusal", hvilket vil sige, at de ikke må vise det til andre, før at man endegyldigt har besluttet sig for, om det er projekt, man vil gå videre med. Bliver det nej, kan instruktøren/manuskriptforfatteren gå til andre selskaber med sit projekt.

Den anden type aftale, der hedder en "over all deal" eller en "exclusive", er mange flere penge værd, meget mere lukrativ og i stigende grad mere sjælden, fortæller Gabriel Bier.

Her får instruktøren/manuskriptforfatteren langt større pose penge mod, at alt de udvikler bliver hos selskabet. Så skulle selskabet sige nej, så er det kasseret - og man kan ikke gå andre steder hen med sin idé. Den er ejet af selskabet, man er under kontrakt med.

Det er den aftale som Ryan Coogler og Proximity Media indgår med Disney efter 'Black Panther'.

Der er ingen tal på, hvor mange penge, som er involveret i aftalen, men Gabriel Bier er overbevist om, at der er tale om et højt beløb. Netflix har fx tidligere uddelt både 150 og 200 millioner til serie-skabere i 'over-all deals'.

Det er indtil videre mundet ud i Black Panter-serien 'Wakanda Forever', der udkommer til august. Mens Proximity også er executive producere på Marvel-serien 'Iron Heart'.

Ryan Coogler har selv afsløret, at han næste serie-projekt for Disney er 'The X-Files', som Mickey Mouse-selskabet ejer via deres opkøb af 20th Century Fox. Det er derfor en del af Ryan Cooglers aftale med Disney, at han skal udvikle science fiction-serien.

Ryan Cooglers opsigtsvækkende aftale med Warner Bros.

Da Proximity Medias aftale med Disney kun omhandler serier, er Ryan Coogler fri til at gå ud på markedet med sine egne filmprojekter - og det var netop, hvad han gjorde med sit originale manuskript til 'Sinners'.

Gabriel Bier fortæller, at filmskaberen kom med tre ufravigelige krav til de mulige købere. Det første er 'final cut'. Det er en sjældenheder i Hollywood, som kun visse instrukører kan opnå - og det er først, når de allerede har bevist, at de kan tjene rigtig mange.

Bier forklarer, at final cut i sin enkelthhed betyder, at det er instruktøren som har magten over sin egen film - ingen producere kan blande sig med det endelig klip. Instruktøren bestemmer med andre ord, hvilket gennemklip, som bliver sendt til biograferne.

Den danske instruktør understreger, at der stadig vil være testvisninger og forhandlinger med studiet. Men i sidste ende har instruktøren veto:

- Det er en kæmpe ting at få. I gamle dage var det mere normalt. I 70'erne blev det en del af konsensussen. Så faldt det væk igen. Så kom det tilbage i 90'erne og forsvandt igen i nullerne. Nu er det virkelig kun de største instruktører, der har final cut.

Med Ryan Cooglers store succes i mente, er det dog ikke den store overraskelse for Gabriel Bier, at han er i stand til at opnå final cut.

Hans film har simpelthen tjent så meget, at det er svært at sige nej til: "I USA handler det i sidste ende kun om bundlinjen".

Det andet krav fra Ryan Coogler er 'First Dollar Gross'.

Normalt vil en instruktør får en andel af profitten på en biograffilm - men det er først, når alle, som har lagt penge i filmen, har fået deres penge igen, og projektet dermed begynder at tjene penge udover sine udgifter. Det kan være et ret kompliceret regnskab, fortæller Gabriel Bier, og giver et eksempel:

- Ed Solomon, der skrev 'Men in Black', får hvert år et brev fra studiet, som fortæller ham, at filmen stadig ikke har tjent nok penge. Derfor får han ingen royalties. Det er klart, at nogen tjener godt på det, andre gør ikke. Det er meget idiosynkratisk.

Den del af fødekæden springer Ryan Coogler dog over med sin Sinners-kontrakt. "First Dollar Gross" betyder nemlig, at filmskaberen tjene penge fra første færd. Så når man gå i biografen og betaler for at se 'Sinners', får Ryan Coogler en procentdel af det. Ligemeget om filmen har tjent sig selv hjem eller ej.

Så selv, hvis 'Sinners' skulle have endt med et stort underskud, havde Coogler stadig tjent penge på den. Meget få stjerner og instruktører kan opnå dette. Gabriel Bier giver et par eksempler:

- Tom Cruise får det på sine Mission Impossible-film. Det er sådan noget, som Jason Blum får på alle de gyserfilm, som han producerer. Christopher Nolan får det. Jeg tror sikkert også, at Denis Villeneuve får det nu. Tarantino får det også.

Gabriel Bier forklarer, at det er usædvanligt at få 'first dollars gross', men det er ikke uhørt. Det er det tredje krav fra Ryan Coogler dog, nemlig 'Rights reversal'.

- Det betyder, at efter 25 år, så får Ryan Coogler alle rettighederne til filmen. Det vil sige, at hvem end, der laver filmen - i denne sammenhæng Warner Bros. - kan lukrere på den i 25 år.

Det betyder, at de næste 25 år er det Warner Bros., der kan tjene penge på, at filmen bliver solgt til streamingtjenester eller optræder på deres egen, bliver solgt som blu-ray, bliver vist på fly eller på hotelværelser. Det er i et presset filmmarkedet en vigtig passiv indtægt for studierne - hvilket Warner Bros. altså giver afkald på.

Efter 25 år er det Ryan Coogler, der selv ejer sin 90 millioner dollars dyre film, som er skudt på ægte IMAX-kameraer:

- Han kan bruge rettighederne til at sælge dem videre til en anden distributør, eller han kan selv lave individuelle aftaler. Det er op til ham og Proximitiy Media, fortæller Gabriel Bier.

Den eneste, som har opnået noget lignende i nyere tid er Quentin Tarantino på Once Upon a Time… in Hollywood, der indgik en lignende aftale med Sony i 2019. Den vender vi tilbage til lidt senere.

Warner Bros. i krise

Det er især sidstnævnte krav, som har vagt opsigt. Men Gabriel Bier peger på, at det ikke nødvendigvis kun er kravet i sig selv, der har medført de mange overskrifter. Men også studiet, Warner Bros., som valgte at acceptere det.

Warner Bros. har nemlig de senere år fået en del negativ opmærksomhed. Det er gået fra at være stedet, hvor de store og anerkendte instruktører var - og her blev behandlet med silkehandsker - til at være ugleset.

Gabriel Bier forklarer, at det har været en længere proces, som studiet nu er ved at arbejde sig ud af.

Under den verdensomspændende Corona-nedlukningen i 2020 smed Warner Bros. flere af deres egne biograffilm på deres egen streamingtjeneste Max, hvilket gjorde, at de sprang det normale biografforløb over.

Netop det pissede flere store instruktører af, herunder især Christopher Nolan, der efter mange års fast samarbejde forlod studiet til fordel for Universal.

Ansættelsen af en ny direktør, David Zaslav, skabte dog kun mere postyr om Warner Bros., hvor flere film - bl.a. en færdigt optaget 'Batgirl' - bliver lagt på hylden til fordel for et skattefradrag.

Man henter så makkerparret Marco De Luca og Pamela Abdi ind for at prøve at rette op på især filmafdelingen. Deres mandat bliver bl.a. at gøre Warner Bros. spændende for de anerkendte filmskabere igen.

Det betyder, at de begynder at poste penge i en række større og mere prestigefyldte projekter.

Man hyrer således Paul Thomas Anderson, der til september er aktuel med sin hidtil dyreste film One Battle After Another.

Man betaler 80 millioner dollars til Emerald Fennells kommende filmatisering af 'Wuthering Heights' - med en garanti om 90 dages biografforløb, der langt fra er en garanti længere.

Man vinder en heftig budkrig om manuskriptet til Barbarian-instruktørens Zach Creggers næste film, gyseren Weapons.

Og så altså den her lukrative aftale med Ryan Coogler.

Gabriel Bier påpeger, at det netop er derfor, at Warner Bros.' aftale med Ryan Coogler ender med at blive så kontroversiel. Mediebevågenheden er i den grad rettet mod det over 100 år gamle filmstudie. Den danske instruktør fortæller:

- Folk har gerne ville se om de snublede. Man har haft økserne ude efter Marco De Luca og Pamela Abdi. Hvor mange dumme ting har de gjort? Hvor mange penge brænder de af for at gøre sig venner med branchen igen?

Efter de seneste succeser med både En Minecraft Film og 'Sinners', ser det ud til, at de to studiechefer kan ånde lettet op for denne gang, mener Gabriel Bier.

Er det Hollywood-studiernes undergang?

Den omtalte artikel fra New York Magazine, der omtaler Ryan Cooglers kontrakt med Warner Bros. under overskriften "Dette kan blive enden på studiesystemet", kalder Gabriel Bier for "hysterisk":

- Det er noget pis og papir. Det er en masse studie-chefer fra andre steder, som er bange for, at de også skal begynde at tilbyde så mange penge. Og selv hvis alle fik den aftale, ville det nok ikke være enden for studierne. Men alle får jo ikke den aftale. Det er meget, meget let at sige nej til det krav fra de fleste instruktører.

- Der hvor det bliver svært er, hvis du har tjent uhørt mange penge. Vi taler 2,5 milliarder dollars på verdensplan i alder af 38 år. Det er en mand, det er svært at sige nej til.

Ryan Coogler er selv blevet spurgt ind til sin kontrakt - og uden at sige noget direkte, antyder instruktøren ret kraftigt, at race kan spille en rolle i den meget omtale af netop dét aspekt af 'Sinners'. Det giver Gabriel Bier ham helt ret i:

- For alle, som har boet i USA i bare et splitsekund, er der ingen tvivl om, at det er sandt. Det er meget let, når man er lidt på afstand, at mene, at det virker lidt overreaktivt - og at der bliver talt for meget om det.

- Men det er rigtigt, at der bliver undt sorte, talentfulde mennesker meget mindre end, der bliver undt hvide. Det er ikke kun min egen politiske overbevisning, der spiller ind her. Man kan se det og mærke det, når man er i USA. Det fylder meget.

Ryan Cooglers forhandlingsstrategi

Race har også været en del af Ryan Cooglers forhandlinger, forklarer Gabriel Bier, der har hørt, hvordan Sinners-instruktøren bl.a. har argumenteret for at få rettighederne efter 25 år. Gabriel fortæller:

- Hans film handler om på et metaforisk plan - og ret bogstaveligt - hvordan hvide mennesker altid har lukreret på og taget ejerskab over sortes kunst, især musik. Så han kunne ikke få sig selv til, at denne film skulle være noget nogle andre hvide mennesker skulle lukrere på, når nu det var et sort kunstværk.

- Det har nogen kaldt en supersmart forhandlingstaktik, og der vil jeg sige, at begge dele nok er sandt.

- Det har da været en sindssyg god vinkel, og det har været fedt for en agent at kunne forhandle med det. Men når man ser filmen, giver det på en eller anden måde også god mening. Og det er en fucking svær ting at forhandle.

- Han kunne godt have fået skruet sin egen hyre op, hvis det var det, han ville. At han har villet det her specifikt, det har været fordi, at det har betydet noget - særligt for ham.

Gabriel Bier understreger dog, at det vil være reduktivt at sige, at det kun handler om race, branchen eller Warner Bros. Det er summen af det hele, som har gjort den famøse Sinners-kontrakt til en af årets helt store samtaleemner i filmkulturens spalter.

(© Once Upon a Time in... Hollywood / Sony)

Tarantino vs. Coogler

Gabriel Bier understreger ydermere:

- Jeg synes også, at det er værd at bemærke, at Tarantino laver en lignende aftale med Sony over 30 år, hvor han løbende får mere og mere af ejerskabet tilbage på 'Once Upon at Time… in Hollywood'.

Hvis vi fjerner smag og kvalitativ vurdering af film, har Gabriel Bier en interessant observation:

- Tarantino har i alle de år, han har været aktiv og anerkendt som en af de bedste filminstruktører, tjent halvt så meget som 38-årige Coogler har på fem film. Det her er aftaler om penge, og hvis vi ikke synes, at det er urimeligt, at Tarantino får det, så er det vel så sandelig heller ikke urimeligt for Coogler at få det.

- Der er en hårfin balance mellem desperat og smart - om det klarer sig godt i sidste ende. Det er der ingen, der ved, når de laver aftalen.

Med 'Sinners' på vinderkurs ser det også ud til at vindene er ved at skifte omkring Warner Bros., for som Gabriel Bier understreger, så er studiet jo det oplagte sted for Ryan Coogler at lave en 'Sinners 2', hvis han skulle have lyst til det.

Ryan Cooglers lysende fremtid

Med den store succes som 'Sinners' 'har i ryggen, hvad bliver så Ryan Cooglers næste træk?

Det ligger faktisk lige for. Han skal have opfyldt sin kontrakt med Disney, som udløber i februar 2026 - medmindre de forlænger den. Og projektet, som venter først for, er en gentænkning af serien 'The X-Files'.

Det har Coogler selv afsløret i et interview, hvor det lyder til, at han håber, at bl.a. Gillian Anderson vender tilbage som speciel agent Dana Scully.

Ifølge Gabriel Bier skal vi nok ikke forvente, at Ryan Coogler laver meget mere end at søsætte og instruere det første afsnit af serien for derefter kun at være sporadisk involveret på et kreativt niveau:

- Jeg ser ingen grund til, at når Ryan Coogler kan få de budgetter og de spillefilm, som han gerne vil lave, vil bruge sin tid på at showrunne en streamingserie.

For Gabriel Bier er Ryan Coogler i toppen af Hollywood lige nu:

- Jeg tror, at der er dobbelt så mange mennesker, der ved, hvem Ryan Coogler er nu end før 'Sinners' kom ud. Hans navn fylder mere nu. Jeg tror, at han kan få alt, hvad han pegede på lige nu.

'Sinners' kan ses i biograferne nu.