'Ben-Hur' er action i sværvægtsklasse, følelsesladet drama, stærke viljer og en tilgang, der er blottet for ironi eller leflen for billige points.
Charlton Heston spiller den jødiske prins Judah Ben-Hur, som havner i slaveri, men møjsommeligt arbejder sig vej ud af det romerske kastesystem. Højdepunktet er uforglemmeligt: Hestevæddeløbet i Jerusalems svar på Forum Romanum – bygget i Cinecittà-studierne uden for Rom.
Filmen formeligt damper af sved og rødt ørkenstøv, og den blev optaget med det bekostelige Camera 65 Technicolor-system. Det forlyder for øvrigt, at instruktøren William Wyler beordrede hele havneområder farvet blå med kemikalier for at få det til at se rigtigt Middelhavs-blåt ud.
'Ben-Hur' var den indtil da dyreste filmproduktion i historien og indbragte William Wyler sin Oscar nummer tre. Det samme gjaldt manden bag kameraet, Robert Surtees.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere