'Brødrene på Uglegården' foregår på det frodige Fyn med den skønne natur, hvor de levende hegn omkranser de bølgende kornmarker og midt i det ligger Uglegården.
Det er den største, rigeste og smukkeste gård i sognet. Den ejes af Enken Dora og hendes tre voksne stedsønner Karl, Viggo og Thomas. De tre brødre hænger sammen som ærtehalm, og terroriserer egnes andre unge. Deres faste tilholdssted er landsbyens kro, hvor alle må finde sig i deres grovheder, ikke mindst servitricen Sara, der må stå model til deres grovkornede tilnærmelser.
Mosegården er en lille forfalden gård, som de tre brødre har fundet ud af, at der, under den magre jorder og høje skrænter, findes grus i store mængder. De øjner chancen for en stor fortjeneste ved at købe gården for en klatsum. En dag tropper de op for at lægge pres på gamle Thorup som ejer gården, men han vil ikke tale med dem, så Hans smider dem ud. Brødrene har tid til at vente. Gården er belånt til op over skorstenene og Thorups gæld er stor.
Thorup sender bud efter sin brodersøn Henrik. Da Henrik er kommet og fået snakket med sin onkel, beslutter han sig for at blive og finde ud af, hvorfor brødrene fra Uglegården er så ivrige efter at erhverve sig Mosegården.
Kan Henrik nå at hjælpe sin onkel og befri egnen fra 'Brødrene fra Uglegården's tyranni?
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere