’Céleste’ er fortællingen om forholdet mellem Marcel Proust og stuepigen Céleste – fortalt fra Célestes synsvinkel. I otte år arbejdede hun for den aldrende dandy og hun var ved hans side, da han gik bort i 1922. Forholdet mellem de to var meget mere end blot arbejdsgiver og medarbejder. Hun var hans muse og spillede en essentiel rolle i arbejdet med romanen ’På sporet af den tabte tid’. Da Proust blev for syg til selv at skrive, lå han i sin seng og dikterede sine erindringer, mens Céleste sad ved bordet og skrev hvert et ord ned.